Stor Boeing-kunde truer med at skifte til Airbus
Foto: Ahmed Jadallah / Reuters / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Flydubai, der er en af Boeings største kunder, har truet med at skifte over til konkurrenten Airbus, mens Boeings topchef har forsøgt at samle stumperne af investorernes tillid efter problemerne med 737 Max-flytypen.

Det skriver Financial Times.

Ved Boeings generalforsamling mandag garanterede topchef Dennis Muilenburg selskabets aktionærer, at 737-flytypen vil være "det sikreste fly at flyve i". Han afviste samtidig kritik af 737's sikkerhed efter de to flystyrt, der har kostet 346 mennesker livet.

Det er første gang, at Boeing-topchefen taler foran pressen siden Ethiopian Airlines' flystyrt i marts. I sin tale forsvarede han 737 Max' omdiskuterede manøvreringssystem, MCAS, der er blevet identificeret som årsagen til begge flystyrt og antydede i stedet, at pilotfejl i høj grad har ligget til årsag.

Topchefens udtalelse kom, umiddelbart efter at Emirates' administrerende direktør, Ahmed Bin Saeed al-Maktoum, udtalte, at han har i sinde at søge kompensation for de 14 737 Max-fly, som Emirates' søsterselskab Flydubai har stående, siden flytypen blev forbudt flyvning. Topchefen tilføjede, at Flydubai kunne bestille konkurrenten Airbus' A320neos-fly som erstatning for Boeings.

- Kommunikationen med Boeing kunne være bedre, sagde Ahmed Bin Saaed al-Maktoum ved en præsentation i Dubai.

- Vi vil vide præcis, hvad der foregår - detaljerne. Der er stadig områder, der ikke er 100 pct. klare endnu.

Et mindretal på 34 pct. af Boeings aktionærer har stemt for en vedtægt, der skal fratage Dennis Muilenburg sin dobbeltstilling som både formand og topchef i selskabet.

/ritzau/FINANS



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Derfor skal du være obs på aktiens RSI-værdi

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Vestas-boss om ekstremt 2019: "Vi jager folk for at levere i år"

Ny regering med indbyggede benspænd: Der en ubalance mellem konkrete forslag til nye udgifter og hvor konkrete forslagene er til finansieringen

Amagerbankens formand afviste behov for forsikring og mente ikke bestyrelseskolleger havde grund til bekymring hvis de "opførte sig ordentligt"

Mette Frederiksen: Margrethe Vestager skal fortsætte som EU-kommissær

Chr. Hansen nedjusterer forventningerne - den organiske vækst skuffer

Kattelem i regeringspapir kan rive tusindvis af hænder væk fra erhvervslivet nu

Mads Nipper om regeringsaftale: "Da fik jeg sgu kaffen lidt galt i halsen"

SF erkender brud på løfte om kontanthjælp

Lumsk detalje koster overblikket over boligskattegæld