Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat
Serieskaberne Ross (til venstre) og Matt Duffer beskyldes for at have stjålet idéen bag den voldsomt populære science fiction-serie "Stranger Things" fra en amerikansk filminstruktør.
Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Brødrene Matt og Ross Duffer, der står bag Netflix-hitserien "Stranger Things" skal 6. maj indfinde sig foran et nævningeting i Los Angeles.

De to er anklaget for at have stjålet idéen bag den voldsomt populære science fiction-serie fra en amerikansk filminstruktør.

Det skriver techmediet Engadget.

I "Stranger Things" forsøger en gruppe drenge at nå til bunds i en række overnaturlige hændelser i den lille by Hawkins i delstaten Indiana. Der er sære monstre fra en anden dimension, regeringskonspirationer og hemmelige laboratorier, der udfører lyssky eksperimenter på mennesker.

Men det, mener filminstruktøren Charlie Kessler, der står bag søgsmålet, minder i meget høj grad om plottet i hans film "Montauk", der havde premiere i 2011 - fem år før Netflix-serien debuterede på streamingplatformen.

Kesslers film omhandler nemlig også lignende hændelser omkring et militæranlæg, hvor der sker en række overnaturlige hændelser. Disse skulle efter sigende være lig plottet i Duffer-brødrenes hitserie.

I sagsanlægget beskriver filminstruktøren desuden, hvordan han i 2014 fortalte de to brødre om muligheden for at skabe en science fiction-serie, der skulle tage udgangspunkt i filmen.

Både Matt og Ross Duffer benægter, at det skulle være foregået. De siger, at deres interesse for regeringskonspirationer og menneskeforsøg går langt tilbage - også før det påståede møde med Kessler.

Men nu har en dommer ved delstatsretten i Californien besluttet, at sagen skal for en domstol. Den californiske dommer udtaler tilmed, at "der er meget lidt uafhængigt bevis, der kan bekræfte seriens originalitet".

Det hjælper højst sandsynligt ikke de to brødres sag, at arbejdstitlen på "Stranger Things" i første omgang var "The Montauk Project", skriver Engadget.

Netflix har fra sagens begyndelse vist ubetinget støtte til serieskaberne.

- Duffer-brødrene har vores fulde støtte. Denne her sag er grundløs, og det ser vi frem til at få bekræftet i retten, skriver en talsmand for streaminggiganten til Engadget.

/ritzau/

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



To positive og en negativ aktie, der venter regnskab

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Mette F vil banke udgifterne op med 37 mia kr i 2025

Helikopterkvinde fra Esbjerg indkasserer nyt milliontab og tilfører friske millioner til Bel Air Aviation

Dagens måling: Kristendemokraterne står til at komme i Folketinget

Forsikringscheferne sikrer det bedste afkast til aktionærerne

Amerikanske læger om Ambus væksthåb: Det skal gennemtestes inden vi vil bruge det

Teknisk analyse: Hold dig fra Ambu og Pandora

Analytikere går forbi små aktier: Derfor findes uopdaget guld her

Stark fordobler størrelse med milliardopkøb: "Intet mindre end en historisk milepæl"

Simcorp falder tungt på tøven i investeringsbranchen