Nordamerikansk chips-trang løfter Pepsico-regnskab
Der er blevet solgt for flere milliarder kroner chips af blandt andet mærket Lays i de første tre måneder af 2019. (arkivfoto)
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Nordamerikanske kunders trang til chips og dip er den bærende årsag til, at Pepsico i årets første tre måneder har øget sin omsætning og sit driftsoverskud i forhold til slutningen af sidste år.

Pepsico-koncernen råder over en række brands, herunder sodavanderne Pepsi, 7up og Mountain Dew samt chipsmærkerne Lays og Doritos.

Derudover har koncernen mærket Quaker, der laver forskellige morgenmadsprodukter.

Forretningens omsætning på over 85 milliarder kroner kommer hovedsagelig fra salget af sodavand og chips i Nordamerika.

Men det er chipsene, der skaber den sprødeste stemning i direktionen. Salget af chips og dertil hørende dyppelse er i starten af 2019 fortsat Pepsicos bedste forretningsben.

Alene i årets første tre måneder har Pepsico solgt for omkring 25 milliarder kroner af chips og dip. Og salget står for 7,65 milliarder ud af et driftsoverskud på 13,26 milliarder kroner.

Når alle selskabets regninger i form af pensioner, sundhedsforsikringer renteudgifter og skatter er betalt, har Pepsico tjent 9,3 milliarder kroner i første kvartal af 2019.

- Med vores stærke start på året og gode momentum inden for vores nøgleprioriteter, er vi stadig sikre på, at vi opnår vores finansielle mål for 2019, som vi meldte ud tidligere på året, siger direktør Ramon Laguarta i forbindelse med regnskabet.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fagbosser åbner for flere mia til S-pensionsplan: "Det skræmmer mig bestemt ikke selvom beløbet skulle blive højere"

Bankekspert ser gerne bankerne skærpe udenlandsk forretning: "Det er et udtryk for at bankerne forstår deres opgave"

Elselskab med Dubai-rigmand på kant med loven: "Det er bekymrende"

Stifters børnebørn vil købe samtlige B-aktier i Arkil Holding: Vi vurderer ikke at en børsnotering skaber tilstrækkelig værdi

SF og Enhedslisten om S-pensionsplan: Intet problem at det koster 5-6 mia kr

Novozymes' salg skuffer efter problemer i USA: "Det er klart at vi ikke er umådeligt tilfredse"

Aktieluk i Europa: Tysk softwarekæmpe tordnede i vejret

DTU går sammen med Ørsted og Vestas: Kunstig ø i Nordsøen skal opsamle enorme mængder energi fra havvind

Panalpina udvider i Sydamerika