Apple og Qualcomm indgår forlig i den store patentstrid
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Apple og Qualcomm har tirsdag begravet stridsøkserne og indgået et stort forlig i den patenttvist, som de to selskaber har haft i flere år.

Det oplyser selskaberne i en meddelelse.

Aftalen betyder, at selskaberne dropper alle retssager mod hinanden, og at Apple accepterer at betale en global patentlicens til Qualcomm, ligesom Apple indledningsvist vil betale et engangsbeløb til Qualcomm.

Aftalen om patentlicens gælder i seks år fra den 1. april 2019, men Apple har en option på at forlænge den med to år mere. Desuden er der indgået en aftale over flere år, om at Qualcomm skal levere chips til Apples produkter.

Qualcomms aktie steg tirsdag markant på nyheden med 23,2 pct., mens Apples aktie sluttede stort set uændret.

Apple og dets tidligere samarbejdspartner og underleverandør Qualcomm røg i totterne på hinanden, fordi Qualcomm beskyldte Apple for at bryde flere af chipproducentens patenter, og Qualcomm krævede derfor milliarder af dollar i erstatning og anlagde en lang række retssager mod æblekoncernen.

Striden mellem de to tidligere tætte samarbejdspartnere startede i 2016. Qualcomm indstillede dengang betalingen af kvartalsmæssige rabatter på royalties, som Apple betalte til Qualcomm for at benytte selskabets teknologi. Qualcomm sløjfede rabatterne, fordi Apple havde indledt en konkurrencesag mod Qualcomm og "løjet" over for myndighederne, hævdede chipproducenten.

Det betød, at Apple svarede igen, og gennem sine asiatiske leverandører i 2017 helt stoppede iPhone-producenten med at betale royalties til Qualcomm, og i stedet benytter Apple nu chips fra Intel. Qualcomm mente dog, at selskabet har flere milliarder dollar til gode hos Apple, fordi Apple stadig anvender teknologiske processer og viden, som Qualcomm har patent på.

Apple på sin side hævdede, at Qualcomm udnytter sin position på markedet, hvor smartphoneproducenterne og teleselskaberne over en kam alle anvender en række af de samme teknologier og processer, ved at kræve ulovligt høje royaltybetalinger.

I marts vandt Qualcomm så en række juridiske sejre, da først en jury ved en føderal domstol i San Diego idømte Apple en bøde på 31,6 mio. dollar for at krænke tre via grafisk processing og strømbesparelse af Qualcomms patenter.

Ugen efter indikerede en amerikansk dommer ved U.S. International Trade Commission et importforbud mod visse modeller af Apples iPhone, fordi de ifølge dommeren krænkede patenter tilhørende Qualcomm.

I denne uge startede den seneste retssag, også i San Diego, men den indstilles nu - ligesom alle de andre.

Med forliget har Apple sikret sig mod en potentielt kæmpe milliardregning for patentbrud, mens Qualcomm udover betalingen fra Apple, licensindtægterne og omsætningen fra chipsalget iføle Bloomberg News ikke risikerer at eventuelt ophævede patenter vil ramme selskabets indtjening.

/ritzau/FINANS

Tænk hvis der fandtes en radioavis for erhvervslivet?
Det gør der heldigvis. Den hedder Børsen Morgenbriefing.

Børsen Morgenbriefing er en daglig podcast, der giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På syv minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang og en opdatering på aktiemarkederne.

Lyt her eller abonnér på Børsen Morgenbriefing i din favorit podcast-app.



Abonnér på podcasten her:

   

Guide: Så let er det at lytte til Børsen Morgenbriefing på telefonen:


Gå ind i din podcast-app og søg på Børsen Morgenbriefing. Se hvordan i videoen herunder:



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Guldprisen stiger, aktier og renter falder – investorerne flygter fra coronavirus

Investor fik 19 pct i afkast sidste år: Aktiemarkedet ser stadig fornuftigt ud - her er mine seks mest interessante aktier

Kapitalfond slap af med Sportmaster: Nu er direktør fortid efter mindre end ét år

Nyt rekordregnskab fra Jysk: "Det er et resultat, som vi i familien er meget tilfredse med"

Investor Live: Virusfrygt banker C25-indekset ned med 1 pct.

Chefstrateg om frygt for kinesisk virus: "Der er derfor også lagt op til fald når de europæiske aktiebørser åbner her til morgen"

Mens du sov: Frygt for Corona-virus sender aktier og futures ned