B&O har skuffet storaktionær: "Men jeg har fortsat tro på, at B&O er på rette spor"
Claus Wiiinblad, ATP.
Foto: Marie Bentzon.
Virksomheder Af
Pensionskæmpen ATP, der er en af Bang & Olufsens største aktionærer med en ejerandel på over 10 pct., har tidligere været ude med kritik, når Struer-virksomheden ikke har leveret som forventet. 

I dag, hvor aktiekursen i B&O dykker med over 26 pct. efter en endnu en markant nedjustering, lægger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP, heller ikke skjul på, at udviklingen er skuffende. 

"Der er ingen tvivl om, at selskabet er inde i en transformationsfase, hvor der sker nogle ret store omlægninger, og det er selvfølgelig utilfredsstillende, at eksekveringen af det ikke har været bedre," siger Claus Wiinblad. 

Bang & Olufsen nedjusterede natten til tirsdag forventningerne til omsætningen, så man nu regner med et fald på omkring 10 pct. sammenlignet med det seneste fulde regnskabsår.

En melding, der står i stor kontrast til det, selskabet forventede for få måneder siden. Her regnede elektronikvirksomheden med en salgsvækst på 10 pct. 

"Men jeg har fortsat tro på, at B&O er på rette spor, men jeg har selvfølgelig været skuffet over den eksekvering, der er sket," siger Claus Wiinblad. 

Har I tillid til, at Henrik Clausen fortsat er den rigtige mand på posten?

"Den slags spørgsmål svarer vi aldrig på," siger aktiechefen. 

Tv-forretning i stort dyk

Ifølge B&O er der to hovedårsager til, at omsætningen i tredje kvartal er langt lavere end forventet.
Først og fremmest falder omsætningen i den såkaldte Staged-kategori, hvor TV-forretningen hører under, med 34 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

"Det bedste, vi kan gøre nu, er at eksekvere på den strategi, vi har lagt, og det skal vi blive bedre til, end vi har været de sidste par kvartaler," sagde Henrik Clausen til Børsen tidligere på dagen. 

Ifølge Claus Wiinblad er det nu afgørende, at selskabet lykkes med sin strategi. 

"Det vigtige er, at man i den kommende periode – og så kan man diskutere, hvor lang den periode skal være – beviser, at det her er bump på vejen, og at man får omlægningen til at virke," siger Claus Wiinblad. 
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rederibosser ser lys fremtid trods handelskrig - forventer vækst i de kommende år

Hvidvaskpresset stiger hos de lokale banker: "Det fylder på alle niveauer"

Kina finder nye våben i kamp mod Trump

Theresa May nægter at trække sig - minister går af i protest

Klumme: Hvorfor svarer SØIK ikke Anders Dam?

Dansk udvikler af rumfartsudstyr afslutter succesfuldt aktieudbud - overtegnet med over 90 pct

Plastindustrien satser stort på bæredygtig fødevareemballage

Mette Frederiksen efter Thulesen trak en streg i sandet: Et mindretal skal ikke have lov til at true sig til at lave om på politik

Real Madrid vinder appelsag om ulovlig statsstøtte