Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af Legos bestyrelse
Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af bestyrelsen i Lego A/S
Foto: Niels Henrik Dam/ Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af bestyrelsen i Lego A/S. Det fremgår af en netop udsendt pressemeddelelse fra Kirk Kristiansen-familiens holding og investeringsselskab Kirkbi.

"Som et naturligt næste skridt i det glidende generationsskifte mellem tredje og fjerde generation i Kirk Kristiansen familien, træder Kjeld Kirk Kristiansen ud af bestyrelsen i Lego A/S. Det sker i forbindelse med selskabets næste generalforsamling, som afholdes i april 2019," hedder det i meddelelsen.

Den 71-årige Kjeld Kirk Kristiansen er barnebarn af Legos grundlægger Ole Kirk Kristiansen og var i perioden 1979 til 2004 direktør i Lego-koncernen. 

Legofamiliens bliver dog ved med at være repræsenteret i bestyrelsen, da Kjeld Kirk Kristiansen søn, Thomas Kirk Kristiansen, i en årrække har været medlem af bestyrelsen, 

I 2016 byttede Kjeld og Thomas Kirk Kristiansen roller i bestyrelsen da Thomas Kirk Kristiansen blev næstformand, og Kjeld Kirk Kristiansen blev menigt bestyrelsesmedlem. Tilsvarende i Lego Fondens bestyrelse, hvor Thomas Kirk Kristiansen blev formand og Kjeld Kirk Kristiansen næstformand.

"Vi har igennem en årrække forberedt os grundigt på, hvordan vi ønsker at føre familieejerskabet videre igennem generationer. Nu er tiden den rette til det næste skridt, hvor jeg træder ud af bestyrelsen i Lego A/S," siger Kjeld Kirk Kristiansen ifølge pressemeddelelsen.

"Min søn Thomas og jeg har arbejdet tæt sammen i Lego A/S bestyrelsen siden 2007, og jeg er meget glad for at opleve den udvikling, han har gennemgået, og det ansvar, han påtager sig. Jeg ved, at han er klar til at fortsætte arbejdet med at udvikle Lego A/S i tæt samarbejde med den daglige ledelse, bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp og den øvrige bestyrelse," lyder det fra Kjeld Kirk Kristiansen.  

40-årige Thomas Kirk Kristiansen melder sig klar til opgaven: 

"Jeg føler mig privilegeret, fordi jeg har haft mulighed for at arbejde tæt sammen med min far i Lego Koncernens bestyrelse igennem mere end 10 år, og fordi vi har haft – og stadig har – tid til at forberede os på fremtiden sammen," siger han i følge pressemeddelelsen.  

"Det aktive og engagerede ejerskab af Lego Koncernen og Legobrandet er meget vigtigt for vores familie, fordi vi tror på, at Lego-ideen er mere relevant end nogensinde før, og fordi vi har en pligt til at gøre en positiv forskel for børn over hele verden via læring igennem leg. Jeg er utrolig glad for og stolt over den tillid, min far viser mig og mine søstre i forhold til at videreføre Lego ejerskabet." 

Thomas Kirk Kristiansen har søstrene Sofie Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard.



Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mads Krogsgaard om Novos fedmedrøm: "Vi skal have nogle hårde facts at kæmpe med"

Goldschmidt sætter Kokkedal Slot sat til salg for 150 millioner

Står vi foran den første recession siden 2009?

Verdens vildeste svensker kører 0-400-0 km/t på 31,49 sekunder

James Mattis: Risiko for at ISIS får nye kræfter

Massevis af boligejere har ikke sikret sig billigt lån - kan det betale sig for dig at lægge lånet om?

Verdensbanken sænker sit vækstestimat: Indiens væksttempo er det langsomste i seks år

USA trækker sig i Syrien - kurdere tvunget til dialog med Assad og Rusland om fælles front mod Tyrkiet

Trump: Vi skal beskytte egne grænser - ikke Syriens