Nilfisk indgår samarbejde med udvikler af kunstig intelligens
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den danske støvsugerproducent Nilfisk har indgået et samarbejde med det amerikanske softwarefirma Brain Corp, der fremstiller platforme med kunstig intelligens (AI) til mobile robotter.

Partnerskabet er et led i udbygningen af Nilfisks førerposition indenfor det voksende marked for rengøringsrobotter, fortæller den danske virksomhed i en meddelelse mandag eftermiddag.

"Rengøringsrobotter målrettet professionelle kunder udgør en stigende del af forretningen hos Nilfisk. Om 3-5 år forventer selskabet, at området vil udgøre 10 pct. af omsætningen, og ambitionerne for det voksende marked har allerede medført omfattende transformationer af forretningen."

"Igennem de senere år har Nilfisk derfor investeret signifikant i udvikling af både robotteknologi og digitale løsninger. Som led heri har Nilfisk indgået partnerskaber med højtspecialiserede tech-virksomheder, der komplementerer selskabets kerneforretning; professionel rengøring," fremgår det af meddelelsen.

Brain Corp er specialiseret i at udvikle avancerede operativsystemer til blandt andet rengøringsrobotter.

Operativsystemerne, der går under betegnelsen BrainOS, bruger kunstig intelligens til blandt andet at optimere robotternes lokalitetsbevidsthed, opsamling og brug af data og kan skaleres og tilpasses på tværs af miljøer og rengøringsløsninger.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat

Justitsministerium afviser at udlevere fuld Mueller-rapport

USA's demokrater vil have hele Mueller-rapporten offentliggjort

De store prisstigninger i København er sat på hold: "Euforien har lagt sig"