Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud
Andrea Elisabeth Rudolph fik ideen til Rudolph Care, da hun i 2006 lod sin krop teste af Greenpeace for kemiske stoffer.
Foto: Arkivfoto: Camilla Rønde/Ritzau/Scanpix
Virksomheder Af
Der er fart på Andrea Elisabeth Rudolphs tredobbelte gazelle, Rudolph Care, som endnu engang kan præsentere et rekordstort overskud.

Virksomheden, der producerer svanemærkede hudpleje- og skønhedsprodukter, kom ud af 2018 med et plus på 10,2 mio. kr. mod 8,7 mio. kr. i 2017.

Resultatet er dermed det hidtil bedste, siden den tidligere tv- og radiovært stiftede Rudolph Care for ti år siden og i samme ombæring skiftede arbejdet i underholdningsbranchen ud med titlen som adm. direktør.

Ifølge årsregnskabet er omsætningen steget efter øget salg af både nye og eksisterende hudplejeprodukter.

Det rekordhøje overskud betyder også, at ejerkredsen får udbetalt et udbytte på sammenlagt 5 mio. kr. Sidste år lød udbyttet på 3 mio. kr.

Efter rekordåret trækker Andrea Elisabeth Rudolph knap 4 mio. kr. ud af sit holdingselskab, Ester Holding, viser årsregnskabet for Ester Holding.

Andrea Elisabeth Rudolph, der ejer størstedelen af Rudolph Care, har tidligere udtalt, at hun fik ideen til at stifte virksomheden, efter at hun i 2006 var med i en kemikampagne for Greenpeace, mens hun var gravid.

Dengang lod hun Greenpeace teste sin krop for skadelige stoffer, og resultatet viste, at hun var den ud af i alt otte testpersoner, som havde flest kemikalier i kroppen fra cremer, shampoo og andre skønhedsprodukter.

"Det gjorde mig så vred, og det var så stor en øjenåbner. Så det her er virkelig hjerteblod," har Andrea Elisabeth Rudolph tidligere fortalt til Børsen.

Derfor satte hun sig for at producere sine egne miljøvenlige produkter. Det tog tre år at udvikle produkterne, og efter en opstartsfase med røde tal på bundlinjen, er forretningen nu for alvor begyndt at tjene penge.

Andrea Elisabeth Rudolph har tidligere været vært på TV2-programmet Vild Med Dans og DR's ungdomsprogram Boogie.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan