Regnskabet var
Henrik Rosendahl, der står i spidsen for familie-virksomheden Rosendahl Design Group, blev i efteråret 2018 ejer af keramikvirksomheden Kähler. På få år er Kählers resultat faldet med knap 95 pct.
Virksomheder Af
Flere år med massiv vækst og store tocifrede millionoverskud ser ud til at være slut for keramikproducenten Kähler.

Selvom virksomheden har fået vendt sidste års underskud på 6,1 mio. kr. til et overskud, kom Kähler ud af 2018 med et beskedent plus på 2 mio. kr.

Resultatet er dermed faldet med 94,6 pct. sammenlignet med tallene fra regnskabet i 2014/15, der lød på 38,3 mio. kr.

Det viser regnskabet for Kähler Design, som arkitekten Frantz Longhi i efteråret 2018 solgte til Rosendahl Design Group for et mindre trecifret millionbeløb. 

Resultatet for 2018 dækker dog kun 8 måneder, og ikke 12 måneder som tidligere.

Omsætningen nærmede sig 1 mia. kr.


Kähler har i en årrække set overskuddet stige og udviklingen nå et niveau, som i 2016 fik Frantz Longhi til at udtale, at Kähler "er den største væksthistorie i otte år i den danske designbranche," og at virksomhedens årsresultat dengang var "branchens bedste nogensinde."

Frantz Longhi, der købte Kähler i 2008, fortalte også, at Kählers omsætning nærmede sig 1 mia. kr. i 2016. Arkitektens målsætning var at tredoble salget inden for en årrække, men det er langt fra sket.

"Vi kommer til at vokse massivt og forbedre både top- og bundlinje markant i forhold til sidste år," sagde den daværende direktør, Jesper Holst Schmidt, i 2016.

Han forventede, at resultatet ville blive tæt på en fordobling af overskuddet på 48,5 mio. kr., og forklarede til Børsen, at han så "meget positivt på fremtiden."

Men da 2016 blev til 2017 var overskuddet krympet ind til 12,9 mio. kr., og siden har keramikproducenten haft svært ved at nå tidligere tiders storhed.

Kähler gik konkurs i 2008 og genopstod, da Frantz Longhi købte rettighederne til keramikvirksomheden, ifølge ham selv, for et mindre etcifret millionbeløb.

På toppen af vækstkurven forsøgte arkitekten at sælge virksomheden i en handel, der var estimeret til at lande på den gode sige af en halv milliard kroner.

Kähler er særligt kendt for at producere stribede vaser, der i 2014 udkom i en 175-års jubilæumsudgave, som blev revet væk fra hylderne.

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Peter Warnøe og Lars Tvede skyder mio i it-firma - Løvens Hule-investorerne Jesper Buch og Jan Lehrmann er allerede ejere

Her er de ti stærkeste og svageste aktier i tider med markedsuro: FLS, Mærsk og DSV rammes hårdest, siger ny analyse

Lækkede dokumenter: Briterne kan blive ramt af fødevaremangel ved hårdt EU-brud

Pernille Vermund: Løkke har lagt det borgerlige Danmark i ruiner

Dansk børnetøjsfirma lander aftale med luksus-bilmærke: Skal lave Lamborghini-kollektion

Ekspert i tv-programmet "Gift ved første blik: "Det er et kæmpe stort ansvar"

Løkke efter V-krise: Jeg tog for let på det - selv den mest rutinerede kan engang imellem blive for naiv

Se arkitekternes egne huse indefra - og få historien bag

Regeringen præsenterer tidligst ny pensionsmodel til foråret