Vestas: Får ordre på 96 MW i Mexico
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret

Den danske vindmølleproducent Vestas har torsdag aften modtaget en ordre på 96 megawatt (MW) til et projekt i delstaten Tamaulipas i Mexico.

Det oplyser koncernen i en meddelelse.

Ordren består af 24 styk 4 megawatt-turbiner, og projektet bliver det første, som vil anvende Vestas' 150 meter lange rotor i Mexico. Med i ordren er en 25-årig serviceaftale, AOM 5000.

- Vestas var pioneren for vindenergi i Tamaulipas med installationen af den første vindturbine i delstaten i 2014. Fem år senere er vi glade for at se, at delstaten er blevet en national reference i overgangen til et mere bæredygtigt energimiks, udtaler Augustín Sánchez-Tembleque, direktør for Vestas i Mexico, i meddelelsen.

- Vi er også glade for at udbygge vort samarbejde med Engie gennem denne aftale, som også repræsenterer introduktionen af vores 150 meter store rotor i Mexico.

Projektet, Eólica Tres Mesas IV, ventes sat i drift i første kvartal 2020. Ordregiver er Engie.

Vestas oplyser, at selskabet var først til at installere en kommerciel vindturbine i Mexico i 1994, og samtidig fortæller selskabet, at det har opstillet eller projekter under konstruktion i landet med en samlet kapacitet på 2,1 gigawatt.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan