Virksomheder Af
Den amerikanske fødevareproducent Conagra Brands, der gør sig inden for frysevarer og forproduceret mad, stiger torsdag mest af alle i S&P 500-indekset efter et regnskab for tredje kvartal, der på bundlinjen var bedre end vente. Omsætningen skuffede noget, men prisforhøjelser løftede rentabiliteten.

Aktien stiger med 13,5 pct., hvilket er den største stigning på en dag for aktien siden 1989, ifølge Bloomberg News.

Conagra Brands kom gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 51 cent, mens omsætningen landede på 2,71 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 49 cent og en omsætning på 2,75 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 251 mio. dollar mod ventede 230 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 533 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 497 mio. dollar.

Conagra spår en organisk vækst i hele regnskabsåret på 1 pct. mod førhen 1 til 2 pct., mens målet om en justeret indtjening per aktie i intervallet 2,03 til 2,08 dollar fastholdes, hvor analytikerne regner med 2,05 dollar.

Conagra købte sidste år en af sine store konkurrenter i USA, Pinnacle Foods, og den sammenlagte koncern regnskabsdebuterede i december med en skuffelse, hvor salget i Pinnacle Foods var "under forventningerne". Det betød den dag i december et kursfald på 16,5 pct.

"Integrationen af Pinnacle Foods og genopfriskningen af dets innovationspipeline er stadig solidt på sporet," udtaler Sean Connolly, topchef i Conagra, dog i regnskabet torsdag og understreger, at ledelsen har en "enorm tillid" til de forskellige varemærkers evne til at skabe værdi.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan