Tysk cementkæmpe leverer rekordomsætning: Ser væksten fortsætte i 2019
Foto: Ralph Orlowski / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Tyske Heidelbergcement, der er blandt verdens førende cementproducenter, havde en rigtig god afslutning på det forgangne år, hvor både omsætning og indtjening steg sammenlignet med den tilsvarende periode året før.

I fjerde kvartal 2018 endte omsætningen på 4700 mio. euro, hvilket var en stigning på 10 pct. sammenlignet med de 4262 mio. euro, der blev omsat for i fjerde kvartal 2017. Det var med til at give en indtjening i fjerde kvartal 2018 på 270 mio. euro mod 178 mio. euro i samme periode af 2017, svarende til en stigning på hele 52 pct.

Væksten i fjerde kvartal betød, at Heidelbergcement for hele 2018 leverede en omsætning på 18.075 mio. euro. Det var derved en stigning på 5 pct. sammenlignet med de 17.266 mio. euro, som omsætningen lød på året før.

"I sine 145 år har vores selskab aldrig solgt mere cement, beton, sand og grus som i 2018. Med en omsætning på mere end 18 mia. euro satte vi rekord i forhold til omsætningen," siger Dr. Bernd Scheifele, der er bestyrelsesformand i Heidelbergcement, i en meddelelse.

Sammen med årsregnskabet, hvor der i øvrigt foreslås et udbytte på 2,10 euro per aktie mod 1,90 euro året før, har Heidelbergcement præsenteret sine forventninger til det nye år.

Her venter cementgiganten en moderat vækst både for omsætningen og indtjeningen fra de fortsættende aktiviteter før valuta- og konsolideringseffekter samt en moderat forbedret bundlinje før engangseffekter.

I analytikerkorpset bliver der generelt taget afdæmpet imod regnskabet og forventningerne. Ifølge Bloomberg News vurderer analytiker Ephrem Ravi fra Citigroup, at resultaterne er på linje med det ventede, og at prognosen for 2019 peger i retning af "solid" vækst i både omsætning og indtjening.

Hos Davy vurderer analytiker Robert Gardiner, at der ikke er større overraskelser i resultaterne, og at forventningerne til 2019 som ventet er positive.

Investorerne vælger imidlertid at sælge ud af Heidelbergcement-aktien oven på regnskabet, da aktien torsdag eftermiddag bakker med 2,2 pct. på børsen i Frankfurt. Siden årsskiftet er aktien dog steget 20,6 pct.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Køb øl-aktier: De skummer over nu

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen