Fedex skuffede - global vækst og handel bremser op
Foto: Mike Blake / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Det amerikanske pakketransport og logistikselskab, som delvist konkurrerer med danske DSV, skuffede investorerne tirsdag aften med sit regnskab for tredje kvartal. Både indtjeningen og toplinjen var under det ventede, og aktien falder med op mod 4,5 pct. i eftermarkedet.

Fedex fik i sit tredje kvartal en omsætning på 17,0 mia. dollar mod ventede 17,7 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 3,03 dollar per aktie mod konsensus på 3,12 dollar, ifølge Bloomberg News.

- Opbremsende internationale makroøkonomiske betingelser og svagere globale handelstendenser, ses i faldet på årsbasis i Fedex Express' internationale omsætning, siger finansdirektør i koncernen, Alan B. Graf, i regnskabsmeddelelsen.

- Vi har lanceret et frivilligt fratrædelsesprogram, begrænset vores ansættelser, begrænset vores forbrug og gennemgår yderligere tiltag for at modgå de lavere end ventede omsætningstendenser.

Logistikkoncernens guidance for hele regnskabsåret er desuden lavere end konsensus. Fedex spår om en justeret indtjening i intervallet 15,10 til 15,90 dollar per aktie for hele regnskabsåret. Her havde analytikerne sat næsen op efter 16,03 dollar. Intervallets midtpunkt er dermed mere end 3 pct. fra konsensus.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan