Virksomheder Af
Porebetonproducenten H+H International har indgået en ny låneaftale og har i den forbindelse skiftet Danske Bank ud med Nordea. Aftalen har en løbetid på tre år og er sikret på attraktive markedsbetingelser, fremgår det af H+H's årsregnskab.

- Vi har indgået en ny bankaftale med Nordea, efter at have haft en dialog omkring, at vi gerne ville kunne finansiere vores strategiske udvikling i de næste tre år, siger administrerende direktør Michael T. Andersen fra H+H over til Ritzau Finans.

Aftalen er underlagt visse formelle krav vedrørende H+H-enhedernes eksekvering af låneaftalen samt fornyelse af visse sikkerheder, anføres det i regnskabet.

- Vi føler, at vi har finansieringen på plads til at kunne gennem føre de ting, som vi indikerer med vores langsigtede mål og strategi, uddyber Michael T. Andersen.

H+H havde ved udgangen af 2018 en nettorentebærende gæld på 525 mio. kr., og sat op imod selskabets indtjening målt på EBITDA før særlige poster svarer det til en finansiel gearing på 1,3 mod en gearing på 1,9 i 2017.

Til sammenligning har selskabet et strategisk mål om at ligge med en gearing på mellem 1 og 2.

- Det giver os noget at skyde med i forhold til opkøb, siger Michael T. Andersen.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-direktør flirter med bæredygtige skibsruter: "Jeg håber at det udmønter sig i noget konkret"

Aktieåbning: Vestas og udbytteudlodninger lægger dæmper på C25

Chefstrateg: Brexit er vigtigt - men lave renter er altafgørende for aktierne

EU godkender: Udskyder brexit efter dramatisk topmøde

Det skal du i weekenden: Selvmedicinere i mad, drikke te i eventyrland og se true crime

For Mikal Harrsen er kvalitet respekt for verden: "Jeg tror på en cyklus, hvor tingene skal videre og gå i arv"

Før markedet åbner: Novos udbyttemilliarder kan trække C25 i rødt

Analyse: Marathonmøde og kalendergymnastik i EU - presset på May er enormt

Investor Live: Ingen klar retning når markederne åbner