Virksomheder Af
H+H International har igen købt op hos Heidelbergcement og denne gang overtaget det tyske selskabets ejerandel på 51 pct. af en kalksandstensfabrik i Dresden.

Opkøbet følger selskabets strategi om at deltage aktivt i en restrukturering af det tyske marked, siger administrerende direktør Michael T. Andersen fra H+H, som har identificeret en række opkøbsmuligheder og har indledt en dialog med nogle af dem.

- Det er fuldstændig i tråd med vores strategi om at styrke vores position i Tyskland. Vi har dialog med andre også og håber på, at vi hurtigere eller senere gennemfører flere handler af den her karakter, siger Michael T. Andersen i et interview med Ritzau Finans.

I fredagens årsregnskab fra H+H blev det oplyst, at selskabet 28. december indgik aftale om køb af 51 pct. af aktierne i en kalksandstensfabrik i Dresden for 67 mio. kr. Sælger af aktierne er et selskab under Heidelbergcement, som H+H i 2017 købte tilsvarende aktiviteter af i Tyskland og Schweiz for 818 mio. kr.

Nyerhvervelsen i Dresden fulgte ikke med i den store handel fra dengang som følge af konstruktionen med involverede joint venture-partnere, som fortsat ejer de resterende 49 pct. af fabrikken.

- Det er en meget veldrevet og moderne fabrik. For nærværende har vi sikret os de 51 pct. fra Heidelberg, så vi har kontrol med selskabet. Men vi er selvfølgelig interesseret i en dialog med minoritetsaktionærerne for at se, om vi kan købe dem ud, siger Michael T. Andersen.

Købet af ejerandelen på 51 pct. er dog betinget af nogle produktionsrettigheder, som er afhængig af myndighedernes godkendelse, men det vurderer selskabet er en formalitet.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-direktør flirter med bæredygtige skibsruter: "Jeg håber at det udmønter sig i noget konkret"

EU godkender: Udskyder brexit efter dramatisk topmøde

Før markedet åbner: Novos udbyttemilliarder kan trække C25 i rødt

Analyse: Marathonmøde og kalendergymnastik i EU - presset på May er enormt

Investor Live: Ingen klar retning når markederne åbner

Fritz Hansen i nyt sats: Vil høste millioner på kinesernes trang til selvforkælelse

Swedbanks bestyrelse støtter dansk topchef efter hvidvaskrapport: Kræver dybere granskning

Investeringsstrateg: Ny streamingtjeneste skal redde Apple - aktien brager op

Morgenbriefing: Velhavere dumper Danske Bank