Stor succes som helårs-virksomhed: Tivoli runder for første gang 1 mia kr i omsætning
Foto: Tivoli/handout/Ritzau Scanpix/Arkiv
Virksomheder Af
Tivoli kunne i 2018 fejre sit 175 års jubilæum, og i jubilæumsåret lykkedes det også den gamle have at løfte både omsætningen og overskuddet.

Det fremgår af selskabets regnskab, som er leveret fredag.

For året landede nettoomsætningen på 1058,8 mio. kr. mod 938,5 mio. kr. i 2017.

Driftsresultatet (EBIT) endte på 131,1 mio. kr. mod 104,7 mio. kr. året forinden, mens nettoresultatet løftede sig til 94,2 mio. kr. fra 78,5 mio. kr.

"I jubilæumsåret introducerede Tivoli også den nye sæson "Vinter i Tivoli". Med den nye sæson har Tivoli nu åbent i alle kvartaler i året, hvilket følger strategien om at være en helårsvirksomhed. Helårsdriften af Tivoli Hjørnet og de øvrige forretninger i Tivoli er også en vigtig brik i denne strategi."

"En anden vigtig brik er brugen af salene, der i 2018 har haft knap 400.000 gæster, hvilket er det højeste nogensinde. Vinter i Tivoli blev godt modtaget og havde næsten 10.000 gæster pr. dag. Samlet havde haven åbent i 282 dage i 2018, hvilket er 39 mere end i 2017 og det højeste antal nogensinde," noterer bestyrelsesformand Tom Knutzen i årsregnskabet.

Tivoli venter i regnskabsåret 2019 en omsætning, der er på niveau med 2018, og et overskud før skat og ekstraordinære poster på ca. 100 mio. kr.

Tivoli fik sidste år et overskud før skat på 120,6 mio. kr. mod 100,5 mio. kr. i 2017.

Tabel for Tivolis regnskab for fjerde kvartal af 2018:

Mio. kr. Q4 2018 Q4 2017 FY 2018 FY 2017
Nettoomsætning 317,0 299,2 1058,8 938,5
EBITDA 96,4 92,4 222,1 189,3
Af- og nedskr. -24,4 -21,8 -91,0 -84,6
EBIT 72,4 70,6 131,1 104,7
Resultat før skat 69,6 69,5 120,6 100,5
Nettoresultat 56,6 54,7 94,2 78,5


Tivolis forventninger til 2019:

Mio. kr. Ved Q4 2018
Omsætning På niveau med 2018
Resultat før skat I niveauet 100
/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsk-direktør flirter med bæredygtige skibsruter: "Jeg håber at det udmønter sig i noget konkret"

Chefstrateg: Udsigt til flad åbning - brexit træder i skyggen af lave renter

EU godkender: Udskyder brexit efter dramatisk topmøde

Det skal du i weekenden: Selvmedicinere i mad, drikke te i eventyrland og se true crime

For Mikal Harrsen er kvalitet respekt for verden: "Jeg tror på en cyklus, hvor tingene skal videre og gå i arv"

Før markedet åbner: Novos udbyttemilliarder kan trække C25 i rødt

Analyse: Marathonmøde og kalendergymnastik i EU - presset på May er enormt

Investor Live: Ingen klar retning når markederne åbner

Fritz Hansen i nyt sats: Vil høste millioner på kinesernes trang til selvforkælelse