Det store tyske energiselskab og vindenergiinvestor RWE har som ventet tilbagegang
Foto: Christian Charisius / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Det tyske energiselskab RWE havde tilbagegang i 2018, men ramte inden for selskabets egen prognose. I dette regnskabsår ventes på ny lavere indtjening.

Det fremgår af årsregnskabet.

RWE kom ud af 2018 med et driftsresultat, EBITDA, på 1,5 mia. euro, eller i den nede del af prognosen på 1,4-1,7 mia. euro. Det justerede overskud efter skat faldt til 591 mio. euro fra 973 mio. euro i 2017. Ledelsen havde oprindeligt stillet et overskud på 500-800 mio. euro i udsigt.

RWE skriver, at tilbagegangen sidste år skyldes en ventet nedgang i engrospriserne på elektricitet.

For 2019 venter RWE et overskud på 300-600 mio. euro efter skat. Målt på EBITDA-resultatet venter ledelsen et plus på 1,2-1,5 mia. euro.

Om sin vedvarende energiforretning skriver RWE, at det planlægger årlige investeringer på omkring 1,5 mia. euro, svarende til en udvidelse af kapaciteten med 2-3 gigawatt hvert år. I forvejen har RWE 9 gigawatt i drift.

RWE er færd med en kompleks transaktion med konkurrenten E.On , der vil stå tilbage med de to selskabers detail- og netværksforretninger, mens RWE vil ende med at eje de kombinerede vedvarende energiaktiviteter og en stor aktiepost i E.On.

Som led i aftalen overtager E.On alle RWE's 76,8 pct. af aktierne i børsnoterede Innogy, mens RWE i retur får en ejerandel på 16,7 pct. i E.On.

Aktien i RWE stiger torsdag med 0,4 pct. til 21,75 euro efter en indledningsvis negativ reaktion på regnskabet.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Så sker det: Nordea Kredit åbner for fast rente på 1 pct i 30 år

    Spar Nord-boss efter afvisning i endnu et overtagelsesforsøg: "Når man stikker snuden frem, risikerer man at få en blodtud"

    Massive kurshug til B&O-aktien: Dykker over 20 pct efter markant nedjustering

    Dyrere cigaretter er skrottet, men der er penge fra stram asylpolitik: Sådan finder Løkke de nye sundhedsmilliarder

    Overblik: Sådan har Legos ejerstruktur udviklet sig

    Regeringen og DF klar med 9 mia kr til sundhedsreform: Sådan bliver pengene brugt

    Kurstæsk til DAB-aktien efter afvisning af Spar Nord-tilbud

    Kjeld Kirk Kristiansen træder ud af Legos bestyrelse

    Før markedet åbner: B&O står til kurssmæk efter ny nedjustering