Japansk gigant køber biotekanlæg i Hillerød for 5,9 mia kr
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkiv
Virksomheder Af
Opdateret kl. 08.56 - Japanske Fujifilm køber et produktionsanlæg til biologiske lægemidler i Hillerød fra det amerikanske medicinalselskab Biogen. Prisen lyder på 890 mio. dollar svarende til 5,9 mia kr.

Det skriver Fujifilm i en meddelelse.

Anlæggets ca. 800 medarbejdere overgår samtidig til Fujifilm, når handlen er gennemført, og ifølge en meddelelse fra Biogen forventer selskabet, at de beholder deres job.  

"Det har altid været Fujifilms mål at bringe ny værdi til samfundet gennem innovation og skabelsen af nye teknologier, produkter og tjenester. Vi er glade for, at vi kan bidrage til den voksende sundhedssektor via denne investering," siger Shigetaka Komori, bestyrelsesformand og adm. direktør i Fujifilm i meddelelsen og tilføjer:

"Den store investering understreger vores fortsatte engagement i at øge vores aktiviteter inden for Bio CDMO og blive brancheførende ved at lægge ressourcerne i Biogen Hillerød og Fujifilm sammen."

Ifølge meddelelsen fra Biogen vil Fujifilm bruge Hillerød-anlægget til at producere produkter for Biogen såsom midlet Tysabri til behandling af multipel sklerose.

Den japanske kæmpe er bedst kendt for at lave kameraudstyr, men gør sig også inden for medicinsk udstyr, bl.a. endoskoper. 

Hos Biogen er adm. direktør Michel Vounatsos glad for aftalen med Fujifilm: 

"Fujifilm er en højt respekteret leder inden for produktionen af biologiske lægemiddelsprodukter, og de deler vores pionérkultur," siger han i meddelelsen. 

Opkøbet er betinget af godkendelser fra relevante myndigheder, bl.a. konkurrencemyndighederne, men Fujifilm forventer, at handlen er gennemført i august. 
 



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Pandamani og hotpots: Moderne metropol og gammel kultur smelter sammen i Chengdu

Han hev Moss Copenhagen ud af konkurs og dårligt omdømme: Vi er ude på den anden side

Kronik: Så lad os dog læse kinesisk i Kina!

Dette hotel har værelser, der rengør sig selv: "Vi har et gladere personale nu"

Politisk indsigt: Et mareridt kan vente vinderen

Diplomaten og skeptikeren og deres krøllede hjerner