Grundfos-topchef har fundet ny kommunikationsdirektør: Stjæler profil fra Lego
Virksomheder Af
(Opdateret med bekræftelse fra Grundfos kl. 14.23) Grundfos-topchef Mads Nipper har fundet sin afløser for Kim Nøhr Skibsted, der sidste år stoppede som kommunikationsdirektør i pumpekoncernen. 

Bjerringbro-virksomheden har således hyret Peter Trillingsgaard, der kommer fra Lego, erfarer Børsen, og Grundfos bekræfter nu ansættelsen. 

"Peter er en stærk leder, en ægte holdspiller med imponerende resultater inden for sit felt. Oveni det har han hjertet på rette sted og han vil komme til at spille en nøglerolle i at etablere og udvide vores berøringsflade med vigtige interessenter – både internt og eksternt,"  siger Mads Nipper i en pressemeddelelse. 

Kender hinanden fra Lego 

48-årige Peter Trillingsgaard tiltræder i Grundfos den 1. juni og kommer fra en stilling som Vice President, Government and Public Affairs hos Lego.

Mads Nipper og Peter Trillingsgaard kender hinanden fra Lego, hvor Nipper indtil 2014 var marketingdirektør. 

"Det er en ære at komme til at arbejde for en af Danmarks allerfineste virksomheder. En opgave, jeg påtager mig med dyb respekt for virksomhedens historie, værdier og arbejde for at løse nogle af verdens største problemer," udtaler Peter Trillingsgaard.

Peter Trillingsgaard har en master i Social Science and History fra Aalborg Universitet. 

Han begyndte karrieren som rådgiver for Socialdemokratiet i Europa Parlamentet og rykkede siden til Dansk Industri (DI). Han har været ansat i Lego siden 2005. 

Stoppede sidste år 

Kim Nøhr Skibsted stoppede sidste år som kommunikationsdirektør i Grundfos for i stedet at blive direktør i Poul Due Jensens Fond, der ejer 88 pct. af aktierne i Grundfos. 

Det skete, mens fonden befandt sig i noget af et stormvejr som følge af interne stridigheder om den fremtidige strategi i pumpevirksomheder. 

Skibsted afløste Christian Hartvig, der reelt blev fyret, på posten. 

Store rokader i Grundfos-fond

Nyheden om Peter Trillingsgaard falder samme dag som en større rokade i Poul Due Jensens Fond. 

Her træder Estrid Due Jensen tilbage som formand, og det samme gør Jens Moberg fra hans position som næstformand. 

Ny formand er Christian Schønau, 52 år, der har været medlem af bestyrelsen siden december
2018. Christian Schønau er hofchef ved Kronprinsparrets Hof og medlem af andre
fondsbestyrelser.

Desuden bliver Poul Due Jensen, tredje generation i Grundfos-dynastiet, ny næstformand, idet Jens Moberg trækker sig fra den post efter bare få måneder. 

(Opdateres) 

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Elselskab med Dubai-rigmand på kant med loven: "Det er bekymrende"

Sommerhussalget er buldret frem siden årsskiftet

Mens du sov: Stærkt regnskab sender Facebook-aktien op med over 7 pct i efterhandelen

Swedbank leverer bedre resultat i ventet i kvartal der overskygges af hvidvask

Eva Kjer Hansen underskriver kodeks for flere kvinder i ledelse

Norwegian får milliardminus trods flere passagerer om bord

Fagbosser åbner for flere mia til S-pensionsplan: "Det skræmmer mig bestemt ikke selvom beløbet skulle blive højere"

Aktier: Vækstfrygt giver kursfald i Asien uden for Japan

Morgenbriefing: Robotindustri spås kæmpevækst, Facebook afsætter 20 mia. til bøde