Stor udskiftning i magtfuld fond: Grundfos-arving trækker sig som formand
Estrid Due Hesselholt.
Foto: PR-foto.
Virksomheder Af
Estrid Due Hesselholt stopper på posten som formand i Poul Due Jensens Fond, der ejer Grundfos. 

Det sker i en omfattende rokade i den magtfulde Grundfos-familie, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Estrid Due Hesselholt blev formand i efteråret, efter det daværende formandsskab, Jens Bager og Ingelise Bogason, forlod deres poster, fordi der var splid om strategien i Grundfos. 

"I forbindelse med efterårets turbulens og den ekstraordinære situation blev jeg bedt om
at påtage mig ansvaret for, at der igen kom arbejdsro og resultater. Det er gået over al forventning," siger Estrid Due Hesselholt, 73 år, som fortsætter i bestyrelsen, hvor hun har haft sæde siden fondens stiftelse i 1975.

Ny formand på plads

Ny formand er Christian Schønau, 52 år, der har været medlem af bestyrelsen siden december
2018. Christian Schønau er hofchef ved Kronprinsparrets Hof og medlem af andre
fondsbestyrelser.

Desuden bliver Poul Due Jensen, tredje generation i Grundfos-dynastiet, ny næstformand, idet Jens Moberg trækker sig fra den post efter bare få måneder. 

Moberg sidder også som formand for Grundfos Holding, der er driftsselskabet i pumpevirksomheden. 

Poul Due Jensen rykker frem i fonden

Med den manøvre sætter Poul Due Jensen sig endnu tungere på magten i Grundfos og cementerer sig som familiens mest indflydelsesrige. 

Poul Due Jensen sidder også i direktionen i Grundfos, men han er blevet af-registreret som som "såkaldt tegningsberettiget direktør," fremgår det af pressemeddelelsen. 

Det betyder, at Poul Due Jensen nu kan overtage posten som næstformand uden at overtræde reglerne i fondens fundats. 

"Det er en ære at repræsentere familien i fondens formandskab. Poul Due Jensens Fond
har siden dens stiftelse haft et helt afgørende formål, nemlig at styrke, støtte og udvikle Grundfos som en sund og stærk virksomhed," udtaler Poul Due Jensen, hvis bedstefar af samme navn stiftede Grundfos i 1945. 

Stopper efter kritik 

Jens Moberg fortsætter som medlem af bestyrelsen. Hans tilbagetræden som næstformand sker, efter at han i efteråret fik kritik for at bestride netop den post. 

Ifølge Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet, var Mobergs rolle som næstformand problematisk. 

For Jens Moberg er også bestyrelsesformand i driftsselskabet Grundfos Holding, som netop fonden er sat i verden for at kontrollere.

"Jens Moberg er kommet tættere på en situation, hvor han kan kontrollere sig selv, og det er ikke heldigt. Der er ikke nogen tvivl om, at Moberg har fået noget mere magt. Når han sidder begge steder, er spørgsmålet, om fondens bestyrelse bliver et mindre kontrolorgan, end det har været før," sagde Anders Drejer til Børsen i oktober. 

Poul Due Jensens Fonds bestyrelse består af: Christian Schønau (formand), Poul Due Jensen
(næstformand), Jens Moberg, Jens Maaløe, Elsebeth Gerner Nielsen, Estrid Due Hesselholt,
Ingermarie Due Nielsen, Annette Due Jensen og fire medarbejdervalgte medlemmer. 

(Opdateres). 

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"