Mobilepay får 200 nye erhvervskunder om dagen
Foto: Mads Claus Rasmussen / Scanpix
Virksomheder Af
Efter flere års tilløb har danske Banks betalingsløsning Mobilepay for alvor knækket koden til det lukrative erhvervsmarked, skriver Finans.

Ved årsskiftet havde Mobilepay 120.000 butikker og webshops i kundekartoteket, og siden er der dagligt kommet omkring 200 nye erhvervskunder til, lyder meldingen.

"Vi oplever en kæmpe tilstrømning af mindre erhvervsdrivende. Der er vækst og travlhed på alle linjer," siger Mark Wraa-Hansen, der har stået i spidsen for Mobilepay siden 2014, til Finans.

Den voksende medvind til Mobilepay vækker næppe jubel i Nets-hovedkvarteret i Ballerup. I hvert fald har Nets, der ejer dankortet, netop meddelt, at man er klar til at sænke dankortpriserne for små erhvervsdrivende med mindre end 5000 årlige dankortbetalinger.

I netop det segment har Mobilepay vist sig meget populært, og spørger man erhvervsorganisationen SMVdanmark, har Nets god grund til at være nervøs.

"Det er billigt, nemt og hurtigt at komme i gang. Derfor kan Mobilepay være et oplagt valg for mange små erhvervsdrivende og især nystartede virksomheder," siger cheføkonom Lars Magnus Christensen til Finans.

Mobilepay-forretningen i Danmark indkasserede i 2017 et underskud på bundlinjen på 52,3 mio. kr. Regnskabet for 2018 er endnu ikke offentliggjort.

/ritzau/FINANS

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Investorer straffer Lundbeck efter milliardbud: Aktien dykker

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Chefstrateg: Olieangreb skaber ny usikkerhed på aktiemarkedet

Canadiere hev 894 mio ud af Skat med hjælp fra banker

Lundbeck-direktør efter milliardopkøb: Det er det perfekte match - vi er klar til flere opkøb

Britisk udenrigsminister ser klart omrids af brexit-aftale

Bødskov: "Der er ingen tvivl om at bankerne har et ansvar"

Analytiker om Lundbecks opkøb: "Det er en nødvendighed"

Danske Bank vil have amerikansk hvidvasksøgsmål smidt i skraldespanden