Kraft Heinz nedskriver for 15,4 mia dollar: Aktien dykker solidt i eftermarkedet
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Investorer i Kraft Heinz, som især er kendt for Heinz-ketchup, må torsdag konstatere, at de dårlige nyheder vælter ud af regnskabet for fjerde kvartal.

Indtjeningen missede analytikernes forventningerne, børsmyndighederne efterforsker uregelmæssigheder, og koncernen har nedskrevet værdier for 15,4 mia. dollar.

Aktien falder i eftermarkedet med 10,8 pct.

Selskabet skuffede i fjerde kvartal med en omsætning på 6,89 mia. dollar mod ventede 6,94 mia. dollar, mens det justerede overskud landede på 84 cent per aktie mod konsensus på 94 cent, ifølge Bloomberg News.

I kvartalet nedskrev Kraft Heinz desuden værdien, eller goodwill, primært for mærkerne Kraft og Oscar Mayer med 15,4 mia. dollar på baggrund af "faktorer", som udviklede sig gennem fjerde kvartal. Det betød, at det ikke-justerede nettoresultat faktisk landede på et underskud på 12,6 mia. dollar eller et minus på 10,34 dollar per aktie.

Samtidig kan koncernen fortælle, at den modtog en stævning fra Securities and Exchange Commission (SEC), de amerikanske børsmyndigheder i oktober sidste år.

SEC undersøger revisionen i koncernen, herunder procedurer og kontrolfunktioner i indkøbsafdelingen samt aftaler og sideaftaler inden for indkøb fra leverandører. Kraft Heinz forventer dog ikke, at børsmyndighedernes undersøgelse vil påvirke tidligere eller fremtidige regnskaber "substantielt".

/ritzau/FINANS





NY SÆSON Gå til bords med Børsens gastronomiredaktør, når han bryder brød med kokke, vinfolk, restauratører og andre fagfolk til en snak om både deres egen og andres mad og vin. Det bliver appetitvækkende og nørdet. Men ikke kedeligt.

AFSNIT 16: Redzepi har for længst opnået verdensberømmelse for såvel restauranten, sig selv og den danske gastronomi, og for første gang siden Nomas åbning i 2004 har stjernekokken fået fuld kontrol over virksomheden. En virksomhed, som i dag er noget helt andet, end det Redzepi stævnede ud for at skabe.

Førstepladsen på The Worlds 50 Best Restaurants-listen cementerede Nomas globale kultstatus, og selvom førstepladsen gled Noma af hænde og en nedtur begyndte, så vendte Noma i 2019 tilbage på listen helt oppe blandt de øverste placeringer.

Men hvordan sørger Redzepi for, at hans stab fortsat innoverer og leverer den ypperste gastronomiske oplevelse for gæsterne? En del af svaret ligger i de otte ansatte, som udelukkende er ansat til at finde på nyt i test- og fermenteringskøkkenet.

Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tillykke med sejren, Boris, nu kommer de store bakker

Holbæk-projekt til 2,5 milliarder kroner skal gennemføres af kendt developer fra Grønttorvet

Hvid røg i handelskrigen – Trump og Kina bekræfter første fase af en aftale

EU-ledere gør klar til at tale fremtid med Johnson: "Vi er klar til at forsvare de europæiske interesser"

Tyskland taber eksporttronen til USA

Tonny Thierry Andersen godkendt af Finanstilsynet efter ni måneder

Portræt: Tidligere Danske Bank-kronprins endeligt kendt hæderlig og egnet til job i Nykreidt

FLSmidth snupper afgående NKT-finansdirektør

Mediesky milliardær scorer mellem 300 og 400 mio kr på salg af Fitness World