Her genåbner de 15 første BR-butikker over hele landet
Salling Group har valgt de første 15 steder, hvor BR genopstår.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Arkiv
Virksomheder Af
Salling Group har onsdag sat navn på de første 15 steder, hvor legetøjskæden BR genopstår. Kæden, der var en del af den konkursramte Top-toy, bliver drevet videre i 11 byer i første omgang.

I Jylland bliver der åbnet en BR-butik i Aalborg, Aarhus, Vejle, Herning og Sønderborg, mens fynboerne kan handle i en BR-butik i Rosengårdscenteret i Odense.

På Falster åbner en BR-butik i Nykøbing Falster, mens sjællænderne uden for hovedstaden får legetøjskæden i Slagelse, Roskilde og Hillerød.

  I København og omegn bliver der en BR-butik på Fisketorvet, Vimmelskaftet, i Frederiksberg Centeret, Fields og i Rødovre.

Ikke alle butikker kommer dog til at ligge, hvor kunderne tidligere har kunne finde dem.

I Rødovre genopstår BR-butikken eksempelvis ikke i sine gamle lokaler i Rødovre Centrum. I stedet overtager BR-kæden lokalerne fra den tidligere Toy R"Us andet steds i forstaden.

BR-kæden var ellers på fallittens rand, da selskabet bag den og den anden legetøjskæde Toy"R"Us efter et skuffende julesalg måtte opgive en rekonstruktion og drejede nøglen om.

Salling Group, der nok bedst er kendt for Salling Stormagasiner og kæderne Føtex, Netto og Bilka, købte brandet til BR og varelageret ud af ruinerne af Top-Toy.

Selskabet står dog med et brand og inventaret men ingen ansatte.

Tirsdag blev det oplyst, at det bliver Salling Groups Charlotte From, der skal stå i spidsen for at drive kæden.

"Vi arbejder benhårdt på at blive klar med de nye BR-butikker. Ikke mindst skal vi have ansat mindst 300 nye kolleger, som skal kunne begejstre børn og deres forældre - samtidig med at de leverer service i særklasse," siger hun.

De 300 nye ansatte skal ansættes i 25 butikker, hvor de resterende vil blive præsenteret senere på foråret. Mere end 700 mistede jobbet, da Top-Toy gik konkurs.

Her åbner 15 af de i alt cirka 25 BR-butikker:

Aalborg, Algade

Aarhus, Bruuns Galleri

Roskilde, Ro's Torv

Hillerød, Slotsarkaderne

Vejle, Bryggen

Odense, Rosengårdcentret

Slagelse, Japanvej

Nykøbing F, Guldborgsund Centeret

Herning, Engdahlsvej

Sønderborg, Stenager

Storkøbenhavn
- Fisketorvet
- Vimmelskaftet
- Frederiksberg Centret
- Fields
- Rødovre




NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nationalbanken spår flyvende vækst og blød landing

Forbrugerombudsmanden politianmelder kviklånsselskaber: Magnus Kjøller har millioner på spil

Sommerhussalget i eksplosiv start: Fordoblet siden 2011

Milliardprojektet, der gik i vasken: Navngivne aktører undsiger aftaler om bykonges drømmevandland

Ny stor hvidvasksag: Suspekte firmaer på stribe var kunder i andelskasse

Aktieåbning: DSV i bund og Genmab i top i negativt C25

Nordea til investorerne: Sæt ikke forventningerne for højt til Fed i aften - udsigt til røde markeder

Mærsk: Sælger resterende Total-aktier for knap 6,6 mia. kr.

Talsmand for May: Vil bede EU om at udskyde brexit