Lone Fønss i spidsen for Lars Seiers kryptosats
Lone Fønns har sagt ja til at stå i spidsen for blockchain-platform.
Foto: Arkivfoto: Thomas Nielsen
Virksomheder Af
Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen henter magtfulde Lone Fønss Schrøder ind som adm. direktør i sin storstilede satsning på en blockchainplatform, som myndigheder og banker tør bruge.

Dermed afløser hun ham på topposten i Concordium og investerer samtidig direkte i selskabet i den første af flere planlagte kapitalrejsninger.

"Det er sindssygt spændende at være med til at lave en platform, der er helt ren fra starten," siger hun med henvisning til, at blockchainteknologien er blevet misbrugt til narkohandel og hvidvask af penge.

Det skyldes, at overførslerne er anonyme, men Concordium bryder med den helt grundlæggende tanke ved at give myndigheder mulighed for at finde frem til brugerne, hvis de har mistanke om ulovligheder.
Ikke tid til at lave fejl

Spår gennembrud

Lone Fønss Schrøder spår, at det vil give blockchain et egentlig gennembrud.

"Jeg tror, at det bare er et spørgsmål om tid, før myndighederne går ind og standser de her uregulerede kryptovalutaer. Her kommer Concordium ind i billedet. Vi vil lave en slags tredje bølge," siger hun.

Blockchain, der er teknologien bag digitale valutaer, er omdiskuteret, og mens nogle sammenligner det med opfindelsen af internettet, er andre mere skeptiske. Økonomen Nouriel Roubini, der var en af de få, der forudsagde den seneste finanskrise, har kaldt det "den mindst brugbare teknologi i menneskehedens historie."

Lone Fønss Schrøder er en af de højest placerede danske kvinder i internationalt erhversliv med en næstformandspost i Volvo og en plads ved bestyrelsesbordet i Ikea.

Tidligere i karrieren har hun haft en række direktørposter i A.P. Møller - Mærsk, men det er mange år siden, hun sidst har haft en operationel rolle.

Derfor var hun heller ikke umiddelbart på Lars Seier Christensens radar.

"Hun var ikke den første, jeg ringede til, fordi jeg troede ikke, at hun var frisk på at tage sådan et CEO-job. Men jeg var meget glad, da det gik op for mig," siger han.

Saxo Bank-stifteren har kigget på 10-15 kandidater, men følte ikke, at der var nogen af dem, der kunne løfte opgaven.

"Der er ikke tid til at lave fejl," siger han.

Concordium har i år lanceret en testversion, i tredje kvartal kommer en betaversion, og i begyndelsen af 2020 er det planen, at hele platformen rulles ud. Ifølge Lars Seier er Lone Fønss Schrøder dygtig til at levere på stramme deadlines.

"Hun har mange års erfaring med det i mange sammenhænge, jeg har stor respekt for, hvad hun kan," siger han.
NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen