Coloplast udvider porteføljen med nyt stomiprodukt i USA
Coloplast lancerer et nyt produkt i USA.
Foto: PR
Virksomheder Af
Medicokoncernen Coloplast har lanceret et nyt stomiprodukt, der går under navnet Sensura Mio Convex Flip, i USA.

Produktet er designet specielt til det, selskabet selv kalder for "udadgående kropstyper", hvilket vil sige, at stomiposen passer bedre til personer, der har eksempelvis parastomale buler, brok eller er mere fyldige, der hvor produktet sidder, som følge af eksempelvis overvægt.

Det skriver det danske selskab i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag, hvor det fremgår, at produktet er det første af sin slags.

- Med tilføjelsen af Sensura Mio Convex Flip fortsætter vi med at udbygge vores stomiportefølje Sensura Mio for at ramme flere menneskers behov, siger Kristian Villumsen, der er administrerende direktør for Coloplast, i meddelelsen.

- Vi er sikre på, at det vil gøre en stor forskel for vores brugere og give Coloplast en stærk konkurrencefordel, lyder det også fra direktøren.

Coloplast udvidede i løbet af sidste år Sensura Mio-porteføljen med en ny kategori af produkter. Det skete med stomiproduktet Sensura Mio Concave, der er specielt designet til folk med kurver eller brok.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Norwegian sælger nye aktier til spotpris - aktien i stort dyk

    Chefstrateg: Her er tre ting der kan ændre aktiestemningen

    Handelsbanken reserverer 172 mio kr til afgående direktør

    7 MP'er forlader Labour i protest mod Corbyn: "Labours forræderi om Europa står nu klart for alle"

    Under finanskrisen arbejdede PFA's investeringsdirektør på tre timers søvn: "Det fik til sidst blodårerne i mine øjne til at springe"

    Britisk gigant stiger pænt efter regnskab

    Zorniger efter fyring: Jeg ser tilbage med et stort smil

    Disse seks grønne aktier har skabt afkast på over 170 pct på fem år