Rederigigant præsenterer officielt tilbud på DSV's tidligere opkøbsmål
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Rederigiganten CMA CGM har tirsdag lanceret et officielt tilbud på alle aktier i logistikvirksomheden Ceva Logistics, efter at et tilbud allerede blev luftet i oktober i fjor.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters tilbyder CMA CGM aktionærerne i Ceva Logistics 30 schweizerfranc per aktie, hvilket er samme tilbud, som det rederigiganten, der inden for containerfragt konkurrerer med danske Mærsk, præsenterede mod slutningen af sidste år.

Reuters skriver, at tilbuddet gælder fra dags dato, og at bestyrelsen hos Ceva Logistics er helt i overensstemmelse med tilbuddet.

Sidste år forsøgte også danske DSV at overtage Ceva Logistics. Det skete først med et tilbud på 27,75 schweizerfranc per aktie, som efter en afvisning blev hævet til 30 schweizerfranc per aktie. Også dette tilbud blev imidlertid afvist - også selv om det har samme værdi som det franske tilbud, der møder opbakning hos bestyrelsen i Ceva Logistics.

Med til historien hører, at CMA CGM og Ceva Logistics har et længerevarende samarbejde, og at CMA CGM ifølge Bloomberg News allerede sidder på godt 33 pct. af aktierne i Ceva Logistics.

Tirsdag formiddag reagerer aktien i Ceva Logistics ikke det store på det officielle købstilbud, da aktien blot stiger 0,2 pct. til 30,05 schweizerfranc.

Mens DSV ser ud til at være ude af kapløbet om Ceva Logistics, har den danske transportkoncern i stedet kastet sin kærlighed over konkurrenten Panalpina, hvor der trods aktionærmodstand stadig pågår en dialog om en eventuel fremtidig overtagelse.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist

Hongkongere kræver pres på Kina fra briter