Tysk industrigigant overrasker positivt på omsætningen
Stålarbejder tager en prøve af råt jern for det tyske konglomerat ThyssenKrupp.
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Det tyske industrikonglomerat Thyssenkrupp bekræfter tirsdag morgen selskabets prognose til 2018/19 og noterer for første kvartal af regnskabsåret en omsætning på 7,94 mia. euro i den fortsættende forretning.

Til sammenligning var der ifølge Bloomberg News af analytikerne estimeret en fortsættende omsætning på 7,63 mia. euro.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal, som er leveret tirsdag morgen forud for børsåbning.

I første kvartal af indeværende regnskabsår modtog Thyssenkrupp nye ordrer for en samlet værdi af 8,1 mia. euro. Salget i kvartalet var 3 pct. højere end i samme kvartal sidste år og landede på 7,9 mia. euro.

Det justerede driftresultat (EBIT) endte på 168 mio. euro, hvilket som forventet var lavere end i samme kvartal året inden.

"Den fortsatte vækst i ordreindgang og salg viser, at Thyssenkrupp opererer i attraktive markeder, og at vores fundamentale vækstdrivere er intakte. Men tallene viser også, at vi er nødt til presse på fremadrettet med vores "performance programs" i alle dele af forretningen."

"Vi er fuldt ud fokuserede på at gøre dette, og vi er sikre på, at vi vil levere en klar fremgang i dette regnskabsår i forhold til vores vækst- og marginmål for 2020/21," siger Guido Kerkhoff, der er administrerende direktør for Thyssenkrupp, i forbindelse med dagens regnskab.

Thyssenkrupp står over for at skulle opsplitte selskabet i to dele - Thyssenkrupp Industrials og Thyssenkrupp Materials.

Førstnævnte vil udgøre elevator-, køretøjs- og ingeniørdelen af forretningen, mens Materials har fokus på råvarer og byggematerialer som stål og aluminium.

"Med opsplitningen vil vi skabe strategisk klarhed og gøre forretningen i stand til at udvikle sig mere dynamisk. Begge dele af Thyssenkrupp vil blive slankere, hurtigere og bedre," siger Guido Kerkhoff.

/ritzau/FINANS

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Udbytteskandale vokser efter fejl hos Nordea, SEB og Danske Bank: 940 mio kr kan være tabt

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist

Hongkongere kræver pres på Kina fra briter