Optur for EA games - Nyt spil tiltrækker 25 millioner spillere på en uge
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske udvikler af videospil Electronic Arts (EA) ryger atter i vejret mandag i eftermarkedet, da selskabet har opdateret investorerne om yderligere succes for selskabets seneste spil, Apex Legends, der blev lanceret for en uge siden.

Aktien stiger med 5,3 pct.

Mere end 25 millioner spillere har siden lanceringen af Apex Legends sidste mandag nu prøvet spillet, og i weekenden toppede det med mere end 2 millioner samtidig brugere, oplyser selskabet mandag efter børslukketid.

Dermed fortsætter den succesfulde lancering af Apex Legends, som formåede at tiltrække 10 millioner spillere de første 72 timer.

Electronic Arts er ved at iscenesætte en stærkt kurscomeback efter sit skuffende regnskab i sidste uge, hvor aktien faldt med 13,3 pct. onsdag.

Spiludvikleren, som er kendt for fodboldspillet "Fifa", nedjusterede i sidste uge sine forventninger i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal, da dets indtil for nyligt helt store sats, "Battlefield", flopper, fordi kunderne hellere ville bruge deres tid på "Fortnite" fra konkurrenten Epic Games.

Selskabet meldte derfor ud, at det nu ser en omsætning i hele 2018/19-regnskabet på 4,88 mia. dollar mod førhen 5,20 mia. dollar, hvilket også var markedets tidligere forventning.

"Det er altid en kamp om tid, mere end om penge," sagde Blake Jorgensen, finansdirektør i Electronic Arts, til Bloomberg News.

Stemningen vendte dog allerede torsdag, da markedet begyndte at bemærke en masse positiv omtale af Apex Legends, osm blot var lanceret mandagen forinden. Aktien steg derfor med 4,9 pct., og fredag blev det fulgt op af et plus på 16,1 pct. på meldingen om, at 10 millioner havde prøvet spillet.

Mandag røg Electronic Arts i starten af handelen endnu højere op og var på et tidspunkt den mest stigende aktie i S&P 500 med 9,5 pct., da Bank of America-Merrill Lynch kaldte Apex Legends for det "hotteste" spil i årevis, og da det på spilsiden Twitch har halveret interessen for konkurrenten Fortnite.

Investorerne slog dog koldt vand i blodet og tog i sidste ende gevinst hjem og aktien sluttede i minus med 0,4 pct. i ordinær handel, inedn aktien altså påny hopper op i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Sløjt regnskab øger presset på Mærsk-boss

    USA: Faldt på svage industrital og skuffende regnskaber

    Christian Stadil: Der er sket afhøringer i Schriver-sag

    Boet efter Michael Jackson sagsøger HBO for 100 millioner dollar

    Amerikanske banker tjente 1560 mia kr i 2018

    Verdens største bi er fundet for første gang siden 1981

    Briter opgiver at nå handelsaftaler med Japan og Tyrkiet inden brexit

    Citigroup i penibel guldsag med Venezuela

    Niels Lunde: Tør du købe en Mærsk-aktie af Søren Skou?