Regioner overvejer at tage ambulancedriften fra Falck
Foto: Claus Fisker/arkiv/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Afsløringen af Falcks ulovlige metoder over for den hollandske konkurrent Bios får nu flere regionsrådsformænd til at overveje, hvorvidt man skal hjemtage ambulancedriften.

Det skriver DR Nyheder.

"Jeg er rystet over, hvad Falck har gjort i den her sag," siger formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S).

"Det giver en masse tanker, fordi Falck er en enormt vigtig samarbejdspartner for os."
Han overvejer på den baggrund at følge i fodsporene på Region Syddanmark. Det er den eneste region i landet, der ikke bruger Falck.

  Ud over Region Sjælland overvejer også Region Midtjylland og Region Nordjylland at gøre det samme, skriver DR Nyheder.

I Region Sjælland løber kontrakten med Falck frem til 2024. Men allerede om et år er der mulighed for at stoppe samarbejdet, siger Heino Knudsen.

I en intern rapport skønner Danske Regioner, at man samlet set betaler op mod 10 pct. for meget for ambulancedriften på grund af manglende konkurrence.

Onsdag i sidste uge afgjorde Konkurrencerådet, at Falck handlede ulovligt i forsøget på at holde hollandske Bios ude af det danske marked. Det har ført til en politianmeldelse af Falck.

Falck stod blandt andet bag spin, negativ omtale i pressen og en kampagne på sociale medier mod Bios, der aldrig fik fodfæste på markedet.

Til Ritzau forklarer kommunikationschef i Falck Kasper Bach Habersaat, at virksomhedens ageren i Bios-sagen i 2014-2015 var uacceptabel, men at der siden er kommet ny kultur og ledelse.

"Jeg forstår, hvis regionerne i øjeblikket holder os ude i strakt arm for at vurdere, om Falcks nye ledelse tænker og handler anderledes end den tidligere. Som ny ledelse har vi en stor opgave i at genvinde tilliden til Falck. Det er vores hovedopgave," siger han til Ritzau.

Bios gik konkurs i 2016.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) har efter Falck-skandalen udtalt, at hun vil have strammet lovgivningen, så det offentlige kan ophæve en kontrakt med en virksomhed, der er dømt for lovbrud.

/ritzau/

Er du bedre end dine kolleger til at handle aktier?

Deltag i Børsens aktiespil. Her kan du risikofrit teste dine evner som investor. Du kan også oprette en gruppe for alle dine kolleger, så I kan dyste om, hvem der er arbejdspladsens bedste investor. Er det dig, der skal løbe med håneretten i kantinen? Vinderen af hele spillet får en hovedpræmie på 250.000 kroner. Tilmeld dig her

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Løkke ville hele tiden have Ellemann som formand

Storaktionærer flokkes om fynsk small cap-selskab: Aktien er braget op med 47 pct. på én måned

Eksperter spår hop i oliepris efter bomber i Saudi-Arabien: "Det er et chok til oliemarkedet, og vi vil helt sikkert se højere priser"

Sådan vinder du 250.000 kroner i Børsens aktiespil - fire eksperter giver råd

DNB på vej med lavere priser på formueforvaltning

Mindeplads for Kim Larsen i København bliver afvist af familien

Eks-premierminister kalder Boris Johnson populist

Hongkongere kræver pres på Kina fra briter

Kæmpe droneangreb halverer olieproduktion i Saudi-Arabien: "Iran har udført et angreb uden fortilfælde på verdens energiforsyning"