Virksomheder Af
Verdens mest værdifulde underholdningsselskab Walt Disney Co. kom gennem sit første kvartal med en både en top- og en bundlinje, der var bedre end ventet.

Aktien steg 0,5 pct. i eftermarkedet tirsdag.

Disney fik i perioden et justeret overskud per aktie på 1,84 dollar, et fald på 3 pct., mens omsætningen var stort set uforandret i 15,30 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 1,54 dollar og en omsætning på 15,15 mia. dollar.

Udviklingen dækkede over, at at fjernsynsindtægterne, den såkaldte broadcast-forretning, voksede med 7 pct. til 5,92 mia. dollar, mens forlystelsesparkerne så en fremgang på 5 pct. til 6,82 mia. dollar i salget. Derimod faldt indtægterne fra film-produktionen med 27 pct. til 1,82 mia. dollar, da Disney ikke i perioden havde den helt store blockbuster, som koncern havde året før med film som "Thor: Ragnarok" og "Star Wars: The Last Jedi".

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 2,75 mia. dollar mod ventede 2,32 mia. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 4,23 mia. dollar. Her havde Wall Street ventet 3,87 mia. dollar.

- Efter et solidt første kvartal, med en udvandet indtjening per aktie på 1,86 dollar, ser vi frem mod det transformerende år foran os, inklusiv den succesfulde gennemførelse af vores opkøb af 21st Century Fox, og lanceringen af Disney+ streamingservice, udtaler Robert Iger, topchef i Disney, i regnskabet.

- At bygge en robust direkte-til-forbrugerne forretning er vores topprioritet, og vi fortsætter med at investere i exceptionelt indhold og innovative teknologier til at drive vores succes på det felt.

En succesfuld streamingtjeneste, som kan konkurrere med eksempelvis Netflix og HBO, er sikkert højt på ønskelisten hos Disney, for selskabet oplevede i tremåneders perioden, at salget i det forretningsben gik tilbage med 1 pct. til 918 mio. dollar.

Disney løb sidste år med sejren i kampen om 21st Century Fox, som koncernen skal betale 71 mia. dollar for. Overtagelsen ventes at blive fuldt gennemført i de næste få måneder.

Før regnskabet tirsdag aften steg Disneys aktie med 0,8 pct., og koncernens markedsværdi endte dermed på 168 mia. dollar. Netflix, nummer to i underholdningskategorien, vandt 1,3 pct. og har en markedsværdi på 155 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Robotaktier er på vej til at blive en megatrend

Annoncørbetalt
indhold af Saxo bank

Forsiden lige nu


Godsejere får kæmpe gevinst på cannabisaktie: "At det blev så mange gange pengene igen, det havde vi ikke regnet med"

Medier: Shah ikke den eneste i udbytteskandale

Brint-direktør starter igen nyt firma: Satser 48 mio kr

Ellemann-Jensen: Løkkes velfærdsløfte gælder ikke længere

Det skal huset koste i din landsdel: "I nogle kommuner er priserne nu så høje, at et afslag på 6 pct. nærmest svarer til en årsløn"

Flexelasing er blevet stuerent

Gode råd til at investere i ure: Bliv rigere med tiden

Medie: Ilse Jacobsen har taget ulovlige million-lån