Virksomheder Af
Den amerikanske højttalerproducent Sonos stiger mandag med 7,3 pct. på børsen i USA, efter at den investeringsbanken JPMorgan Chase har udpeget selskabet som et godt strategisk match for den amerikanske it-kæmpe Apple.

Det skriver Bloomberg News.

Selv om analytiker Samik Chatterjee fremhæver, at det er spekulation og teoretisk, så er der investorer, som spekulerer med og sender aktien opad.

Banken mener dog, at netop området for "smarte" hjemmehøjtalere giver den største strategiske værdi for Apple, his pengekasse jo bugner, i relation til opkøb med mulighed for "vækst gennem udnyttelse af en større installationsbase".

JPMorgan understreger samtidig, at Apple i forhold til sine konkurrenter netop halter bagud på dette område, mens Sonos har produkter på et premiumniveau med priser over de tilsvarende på Amazons Alexa og Googles Home, og samtidig har Sonos, der blev børsnoteret i 2018, en stærk loyal kundebase.

JPmorgan mener forøvrigt også, at streamingkæmpen Netflix kunne passe fint til Apple på indholdssiden, men noterer sig, at Netflix næppe er til salg for kun en mindre præmie. Aktien i Netflix, der i januar skuffede med sit regnskab for fjerde kvartal, vinder dog 2,7 pct.

Activision Blizzard, der udvikler videospil, er tredje og sidste på kandidatlisten fra JPMorgan. Aktien stiger med 1,5 pct.

Apple havde ved udgangen af sit første kvartal, som sluttede ved nytår, en netto kontantbeholdning på 130 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


MT Højgaard på skrump går efter langt højere overskud

Hans Engell: Formandsstolen begynder at ryste under Josephine Fock

Prisen er stukket af, men den luftkølede Porsche 911 er altså også en heftig herre

Skønhedsredaktøren anbefaler: Ægte forkælelse er fred og ro

Kom i nærkontakt med Tobagos vildt velbevarede natur

Kinas præsident om udbrud af coronavirua: Vores lands største sundhedskrise nogensinde

Efter stort nedbrud: Nordea-kunder kan igen begynde at bruge netbank

Sådan får du friværdien i spil som pensionist: "Det er typisk mange penge, der ligger i fast ejendom, når man nærmer sig pensionsalderen"