Lars Larsen lander nyt rekordoverskud: "Et bevis på, at min måde at drive virksomhed på ikke er helt tosset
Foto: Henning Bagger/Arkivfoto/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 9.04 Lars Larsen Group lander sit bedste resultat nogensinde. Med en fremgang på 200 mio. kr. sammenlignet med året før lander koncernen et overskud på 3,6 mia. kr.

"Overordnet er jeg meget tilfreds med resultatet. Præcist som tidligere år er det JYSK Group, der genererer langt den største del af overskuddet, hvilket har gjort det muligt fortsat at investere massivt i en række af de andre virksomheder, der er en del af Lars Larsen Group," udtaler Lars Larsen i en pressemeddelelse.

  Omsætningen i Lars Larsen Group, der udover Jysk Group ejer en række virksomheder inden for detail, B2B-salg, restaurant og golf, nåede i det forskudte regnskabsår 2017/18 op på 31,6 mia. kr.

I regnskabsmeddelelsen fremhæver Lars Larsen selskabet Garia, som sælger golfbiler over hele verden, og som har forbedret sit resultat med 25 mio. kr.

Der har også været fremgag for Sengespecialisten, som i årevis har kørt med underskud. I 2017/18 var selskabet tæt på et nulresultat, og Lars Larsen forventer overskud i 2018/19.

Udfordringerne

  Hårene i suppen er IDdesign, der står bag møbelkæderne Ilva og Idemøbler, som har været særligt udfordret på indtjeningen og derfor har krævet en markant strategiændring, og sushikæden Letz Sushi, som kom ud med et underskud på 30 mio. kr. efter massive investeringer.

"Jeg ved godt, at der er nogle, der mener, at jeg er for tålmodig med nogle af mine investeringer. Men min erfaring er, at det som oftest er det rigtige at holde fast frem for at give op, så snart det bliver hårdt. Det er det, JYSK og Lars Larsen Group er skabt på, og et resultat før skat på 3,6 milliarder i seneste regnskabsår er for mig et bevis på, at min måde at drive virksomhed på ikke er helt tosset," siger Lars Larsen.

Flere af regnskabstallene har tidligere været offentliggjort, og i november kom det frem, at 1200 Jysk-medarbejdere som følge af de gode resultater fik lov at dele 14,5 mio. kr. i bonus - et gennemsnit på 12.100 kr.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Flertal af USA's finanschefer spår recession fra sommeren 2020

Klaus Riskær siger farvel til endnu en folketingskandidat

Digital scrapbog børsnoteres til værdi over 83 mia kr i New York

Eivind Kolding blev fyret i Danske Bank og kom videre: "Jeg har bestemt haft min andel af problemer"

Kim Jong-un aftaler visit i Rusland for at møde Putin

Sådan ser flyselskaber fremtidens flykabine

Trump frikendte sig selv: nu frigives Muellers rapport

Højdepunkter fra møbelmessen i Milano

Kraftigt jordskælv rammer Taiwan