G4S: Indgår forlig i USA - betaler op til 130 mio dollar
Foto: Darren Staples/ Reuters /Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den dansk-britiske vagt- og sikringskoncern G4S har tirsdag indgået et forlig i forbindelse med et massesøgsmål mod koncernens datterselskab i USA, G4S Secure Solutions, det tidligere Wackenhut.

Det fremgår af en meddelelse fra G4S.

Forliget dækker et søgsmål på vegne af cirka 13.500 ansatte og betyder, at G4S vil betale mellem 100 og 130 mio. dollar i erstatning.

G4S oplyser også, at udgiften tages på regnskabet for 2018, samt at koncernen til trods for det fastholder sine forventninger om et underliggende driftsresultat, målt på EBITA, på niveau med 2017.

Medarbejderne i det amerikanske datterselskab har hævdet, at de i perioden fra 2001 til 2010 ikke er blevet tilstrækkeligt kompenseret i relation til måltider og til pauser. Forliget dækker fuldt og endeligt alle kravene i perioden, men aftalen skal dog først godkendes af delstaten Californiens højesteret.

Ifølge G4S følger tirsdagens forlig to tidligere aftaler i 2015 og 2017. De var også relateret til massesøgsmål i Californien og dækkede perioderne 2003 til 2016 samt 2013 til 2018. I den forbindelse betalte G4S samlet 7,6 mio. dollar i erstatning.

"G4S har løbende opdateret sine standard driftsprocedurer i Californien for at eliminere omstændighederne, som er årsag til disse arbejdsretlige krav. Gruppen har ingen andre betydelige arbejdsretlige krav i Californien eller andre steder i USA," hedder det.

Det ventes, at den endelige fastsættelse af beløbet og betalingen vil ske i anden halvdel af 2019. 


/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske og Nordea afviser Jyske Bank-forslag om revisor-tvang for erhvervskunder

Michael Friis: Der er stadigvæk stort potentiale i DSV-aktien

Senioranalytiker: Ny amerikansk budgetaftale mindsker risiko for kraftig opbremsning

Aktieåbning: Pandora topper grønt C25-indeks uden store udsving

Boris Johnson forbereder no deal-regering

Politisk flertal vil gøre det billigere at stifte selskab

Mobilselskab blev slagtet i DR-program: "Det var det bedste, som skete for os. Vi fik udstillet de fejl, vi havde i virksomheden"