Virksomheder Af
Det irske lavprisselskab Ryanair, som fredag i sidste uge nedjusterede sine forventninger, vil nu gennemgå sin forretning for at finde besparelser for at øge indtjeningen.

På menuen er derfor mulig nedlukning af tabsgivende ruter og lufthavnsbaser, ligesom koncernen vil genforhandle sine aftaler med lufthavne og med leverandører.

Det skriver Bloomberg News.

Gennemgangen af forretningen vil dække "alle aspekter", og det kan medføre, at Ryanair ikke alligevel vil opleve kapacitetsvækst på kort sigt, ligesom der vil kunne ske en opbremsning i antallet af nyansættelser og forfremmelser, fremgår det af et brev far Eddie Wilson, der er "chief people officer", eller HR-direktør, i luftfartsselskabet, til medarbejderne.

"Dette er svære tider i den europæiske luftfartsindustri med mange sårede denne vinter. Ryanair er bygget til at modstå disse sektornedture, men kun hvis vi fortsætter med at forbedre vores serviceeffektivitet og lavere omkostninger." 

Sektoren er ramt af overkapacitet, mens olieprisens store op- og nedtur i 2018 også driller, og samtidig har Ryanair set øgede omkostninger fra nye aftaler med fagforeningerne, ligesom brexit skaber usikkerhed.

Ryanair nedjusterede fredag forventningerne til regnskabsåret 2018/19. Lavprisselskabet ser nu et overskud i år på 1,0 til 1,1 mia. euro mod tidligere 1,1 til 1,2 mia. euro.

Det var anden gang, at det irske selskab skar i udsigterne til regnskabsåret. Sidst det skete, var i oktober, da en stigning i olieprisen kostede på bunden. Inden da ventede selskabet et overskud mellem 1,25 og 1,35 mia. euro.

I forbindelse med fredagens nedjustering påpegede Ryanair, at alt tegner til lavere priser på flybilletter her i vinter. Selskabet ser nu et fald i priserne på 7 pct. mod et tidligere ventet fald på 2 pct.

Aktien i Ryanair steg fredag trods nedjusteringen med 0,9 pct., og mandag fik den et løft på 3,3 pct. på nyheden om spareinitiativerne.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Rapport afslører spekulation i udbytteskat

Europa-Parlamentet godkender Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand

Nordea: Overflødigt med nye rentedyk fra Powell og Draghi

Aktieluk i USA: Rekorderne tog en pause mens bankregnskaber kom i fokus

Alfa Laval forfremmer fire danske afdelinger til globale videnscentre: "Vi ender med at være blandt de fem mest betydende lande i koncernen"

Kort før Vestas-skifte: Nu skifter verdens næststørste vindmølleproducent også ud i toppen

Vestas lander ordre på 99 møller i Saudi Arabien

Markedet lukker: Genmab steg til vejrs efter Darzalex-salgstal