Virksomheder Af
Pandora-aktien har de seneste dage levet en omtumlet tilværelse, og står det til den britiske hedgefond Marshall Wace, så har aktien fald i vente.

I hvert fald har Marshall Wace en shortposition på 0,52 pct. af aktierne i Pandora, viser en indberetning til Finanstilsynet. Sidst hedgefonden fortalte om sin shortposition i det danske smykkeselskab, røg procentsatsen under 0,50 pct., der er grænsen for, hvornår Finanstilsynet fortæller offentligheden om en investors shortposition.

Når man shorter - eller går kort i - en aktie, låner man den af en anden aktionær for at sælge den på børsen i håb om at kunne købe den billigere tilbage senere som følge af kursfald. På den måde kan man tjene differencen - minus et gebyr for at låne aktien samt eventuel kurtage.

Fredag eftermiddag ligger Pandora-aktien til at stige 4,7 pct. til 272,40 kr. I løbet af ugen er aktien dog sprunget en del op og ned - startende mandag med et fald på 6 pct., et fald tirsdag på 2,9 pct., en stigning onsdag på 3,6 pct. og et fald torsdag på 2,4 pct.

Med til at presse Pandora-aktien har været bekymrende meldinger fra flere amerikanske selskaber, som gør sig inden for smykkeindustrien. Tidligere på ugen nedjusterede Signet Jewelers, der forhandler Pandora-smykker, forventningerne til det igangværende regnskabsår, og fredag har Tiffany, som sælger smykker i kategorien luksusvarer, nedpræciseret sine forventninger til regnskabsåret.

/ritzau/FINANS



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Spænding om Genmabs forventninger til 2019: Her er analytikernes vurderinger

    Topchef i Arbejdernes Landsbank efter hastigt dalende overskud: "Vi rammer inden for skiven"

    Simcorp-boss: Flere mulige kunder i USA i 2019 end nogensinde før

    Kronik: Sådan kan Danmark indkassere 1.600.000.000 kr - hvorfor kommer vi ikke bare i gang?

    Svindelmistænke Britta Nielsen har overført over 10 mio til nærtstående personer

    Svensk storbank dratter på børsen efter mistanke om hvidvask

    Her genåbner de 15 første BR-butikker over hele landet

    Simcorp brager op på børsen: Sådan vil topchefen fortsætte væksten i USA

    Stort potentiale i Genmab - vær klar på disse risici