Elon Musk søsætter stor fyringsrunde: "Som vi alle har oplevet, så var sidste år det mest udfordrende i Teslas historie"
Foto: Robyn Beck/Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Opdateret 11.48 Den amerikanske elbilproducent Tesla vil skære 7 pct. af de fuldtidsansatte i selskabet væk. Det skriver stifter af Tesla og topchef Elon Musk i en selskabsblog fredag.

Antallet af medarbejdere i Tesla steg sidste år med 30 pct. I formarkedet faldet prisen for en aktie i Tesla med 4,6 pct. til 331,25 dollar.

Musk skriver også, at resultaterne for fjerde kvartal er lavere end for tredje kvartal.

- Som vi alle har oplevet, så var sidste år det mest udfordrende i Teslas historie. Takket være vores store indsats var det også det mest succesfulde år i Teslas historie, skriver selskabets chef, entreprenøren Elon Musk, på bloggen.

Han understreger, at Tesla har leveret næsten lige så mange biler i sidste kvartal af 2018, end de gjorde i hele 2017.

I tredje kvartal gav Tesla et overskud, man det var drevet af, at man solgte mange af de relativt dyre versioner af Tesla Model 3 i USA. Det vil ikke fortsætte.

- I dette kvartal, som i tredje, vil afskibninger af dyrere varianter af Model 3, denne gang til Europa og Asien, forhåbentligt kunne tillade os - med store udfordringer, stor indsats og noget held - at få et lille overskud, skriver Elon Musk.

I det nye år bliver det endnu sværere. Her bortfalder en skatterabat på køb af selskabets biler, der vil gøre dem endnu dyrere. Og samtidig vil man skulle sælge flere biler, der er i den billigere ende.

- Som resultat af det ovenstående, har vi desværre ikke andet valg end at reducere antallet af fuldtidsansatte med syv procent og kun beholde de mest nødvendige vikarer og underleverandører, skriver Elon Musk.

Han afslutter brevet med en tak til dem, der står over for at forlade selskabet.

- Til dem, der forlader os, tak for alt I har gjort for at fremme vores mission. Jeg er dybt taknemmelig for jeres bidrag til Tesla. Vi ville ikke være, hvor vi er i dag, uden jer, skriver Elon Musk og afslutter:

- Til dem, der bliver. Selv om der er mange udfordringer forude, så tror jeg på, at vi har den mest spændende produktportefølje af noget selskab i verden.

- Komplet selvkørende Model Y, lastbiler, og roadster inden for køretøjer og Powerwall og solcelletag på energisiden er kun begyndelsen.

/ritzau/




NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Iværksættere sagde deres job op for fire år siden: Nu omsætter duo for 53 mio

    Forbrugerrådet: Tænk dig rigtig godt om inden du pantsætter

    Milliardstøtte til Postnord skal granskes: "En privat investor ville aldrig tage en beslutning om at investere der"

    Våbenbutikker har siden nytår kunnet sælge peberspray lovligt: Vi sælger betydeligt mere, end vi havde regnet med

    Nyborgs strande, butikker og cafeer med skuespilleren Betty Glosted

    Trump kæmper mod demokratisk resolution: "Vil jeg nedlægge veto? Ja, 100 pct"

    Fornem drue med beskeden etiket

    Ny pantelåner ser dagens lys: Selv de dyreste adresser i Hellerup kommer i butikken