Salling Group indgår aftale om at købe Fætter BR-rester
Foto: Steffen de Vries Rasmussen.
Virksomheder Af
Salling Group, der står bag Bilka og Føtex, har indgået aftale om at købe store dele af det konkursramte Fætter BR.

Det erfarer Børsen fra flere kilder med kendskab til den fortrolige aftale.

Børsen erfarer, at aftalen, som Salling Group har indgået aftale med kuratorerne, handler om køb af både Fætter BR's varelager og varemærkerettigheder.

Ifølge Børsens oplysninger vil Salling Group oprette Fætter BR-butikker i de eksisterende Føtex- og Bilka-varehuse, der allerede i dag sælger legetøj.

Desuden forlyder det fra flere kilder, at Salling også har planer om at overtage flere af de lønsomme BR-butikker, mens andre peger på, at der endnu ikke er indgået endelig aftale herom, men at der fortsat pågår forhandlinger.

Aftalen, der indtil videre er indgået mellem kuratorerne og Salling Group, er betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender det, erfarer Børsen.

Salling er tavs

Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Salling Group, er blevet forelagt de konkrete oplysninger, men dem vil han ikke kommentere.

"Jeg vil hverken be- eller afkræfte det," siger han. 

Lars Bo Kirk, talsmand for konkursboet, har heller ikke nogen kommentarer til oplysningerne.

Hvis aftalen går igennem, er der udsigt til, at de flere af kreditorerne får nogle af de penge, de har til gode. Men der er næppe nogen tilbage til leverandørerne, da et bankkonsortium med bl.a. Danske Bank har taget pant i varelageret for i alt 714 mio. kr. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kuratorerne, Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert og John Sommer Schmidt fra Gorissen Federspiel. 

De har styret salgsprocessen, efter Top-Toy, selskabet bag Fætter BR, blev erklæret konkurs mellem jul og nytår, og Salling Group har ikke været eneste interesserede køber af BR-ruinerne. 

Coolshop undrer sig 

Ejeren af Coolshop, Jacob Risgaard, har offentligt erklæret sig interesseret i at overtage dele af den lukkede legetøjskæde. Ifølge Børsens oplysninger lagde han et bud på 65 mio. kr. for varelageret og varemærket, men han er ikke på noget tidspunkt blevet kontaktet af kuratorerne, fortæller han. 

"Vi har intet hørt. Vi har endda forsøgt at ringe og skrive til ham, at vi er klar til at byde opad, men det har vi heller ikke fået svar på. Jeg synes, at processen har været enorm mærkelig," siger Jacob Risgaard. 

Som Børsen skrev i sidste uge, var Top-Top-koncernen inden konkursen i december i forhandlinger med den britiske legetøjsgigant The Entertainer om et salg.

The Entertainer, der har 148 butikker i Storbritannien, afviste dog at købe hele eller dele af Top-Toy, fordi selskabet ifølge Børsens oplysninger ikke havde tid nok til at foretage de nødvendige undersøgelser - due diligence - af den danske legetøjskæde. Desuden mente briterne, at investeringen var yderst risikofyldt.

(Opdateres)


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



    Forsiden lige nu


    Danske topchefer kritiseres for løn, der runder 50 millioner – i USA tjente verdens ti rigeste hedgefondchefer over 50 milliarder i 2018

    Går du i salgstanker? Så er det nu, du skal rykke

    Besøg på verdens mest berømte vingård

    Femstjernede popsange fra Nikolaj Nørlund og Naja Marie Aidt

    Konkurs har givet Emil Thorup en gedigen mavepuster: "Det er helt usammenligneligt med noget andet, jeg tidligere har oplevet"

    Kringlet system koster små fodboldklubber milliardbeløb

    Fastelavnsboller har aldrig været mere forskellige

    Forfejlet og rædsom "Parasitterne" på Aarhus Teater

    Uber kører fortsat med milliardminus trods stor vækst