Virksomheder Af
Den danske transport og logistikvirksomhed DSV har fremsat et bud på aktierne i Panalpina. Det fremgår af den schweiziske konkurrents hjemmeside.

Buddet lyder på 170 schweizerfranc per aktie, som betales med et miks af kontanter og aktier. Det svarer til en samlet pris på 4 mia. schweizerfranc, svarende til 26,5 mia. kr. Det bekræfter Panalpina på deres hjemmeside.

Det er tale om et ikke bindende bud. Ifølge meddelelsen bliver buddet nu vurderet af bestyrelsen i samarbejde med professionelle rådgivere.

DSV oplyser til Ritzau Finans, at der kommer en selskabsmeddelelse i løbet af kort tid. 

Panalpina er en af verdens største logistikselskaber. Selskabet har kontorer i 70 lande og omkring 14.000 ansatte. I 2017 havde selskabet en omsætning for speditørvirksomheden på 6,5 mia. schweizerfranc, svarende til 43 mia. kr.

Tirsdag kostede aktien i selskabet 137 schweizerfranc ved børslukketid, og budprisen på 170 schweizerfranc svarer dermed til betaling af en præmie på 24,1 pct.

Sidste år forsøgte DSV ad to omgange at købe konkurrenten Ceva Logistics - uden held.

Over det seneste år er Panalpina-aktien faldet med over 13 pct. 

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Banker veksler gerne dine kroner til anden valuta, men smækker kassen i for at veksle rejsevaluta til danske kroner

USA: Aktierne fik ekstra rygstød af en bekræftelse af nye forhandlinger mellem Kina og USA

Denne aktie er steget med ca. 700 pct. på tre måneder i næste uge lander regnskabet

Iværksættere spinder deres første overskud på storbykvinder, der vil have økologisk og dyrt garn

Kursfald gør Sydbank mindre værd end både Landbobank og Spar Nord

USA vil efterforske techgiganters forretningsmetoder

Snapchat-aktie belønnes i eftermarkedet efter regnskab

Tidligere premierminister Li Peng død

Brian Mikkelsen: "Et brexit uden en aftale er det mest sandsynlige scenarie lige nu"