Virksomheder Af
Forsyningsselskabet Pacific Gas & Electric Co. (PG&E) er så ilde tilredt efter den seneste tids turbulens, at selskabet vil indgive konkursbegæring og søge konkursbeskyttelse under de amerikanske chapter 11-regler.

Det fremgår af en meddelelse fra mandag.

Det betyder, at selskabet går i betalingsstandsning i januar, men forsøger at få konverteret noget af den massive gæld, så det kan fortsætte driften.

PG&E har været i kraftig modvind, på grund af historier om, at noget af selskabets udstyr har været årsag til voldsomme skovbrænde i Californien. Det har efterladt PG&E med så stor en gæld, at selskabet ikke længere kan klare sig på egen hånd.

Forsyningsselskabet har derfor ikke tænkt sig at betale de renteudgifter, der egentlig forfalder tirsdag.

Uroen har desuden fået PG&E's topchef, Geisha Williams, til at smide håndklædet i ringen og forlade selskabet. John Simon er mandag blevet udpeget som midlertidig direktør, indtil der er fundet en afløser.

Siden den værste skovbrand i Californiens historie i november, som PG&E altså kædes sammen med, har selskabet tabt to tredjedele af sin markedsværdi på børsen, og i mandagens formarked ser det også grelt ud efter konkursmeldingen.

Her falder aktien med lige godt 50 pct. til 8,73 dollar.

/ritzau/FINANS

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Et sted under jorden i København gemmer Kim Mikkelsen dyre dråber for 20 millioner: Her er hans bedste køb til dato

Nyt princip ville hive 2 mia kr ud af Socialdemokratiets 2025-plan: "Vi spiser vores egen medicin fremadrettet"

Søren Skous løfter fra generalforsamlingen: Fire nye nøgletal til hver eneste kvartalseksamen

Kina finder nye våben i kamp mod Trump

Kontroversielt investortip: Køb kun danske aktier - "Kan godt være farligt set fra bankernes side"

Huawei klar med eget styresystem, hvis USA fastholder forbud

Aktieåbning: Pandora og Mærsk daler til bunds i surt marked

Mette Frederiksen møder rød kritik for "tyndt" opgør med ulighed

Theresa May nægter at trække sig - minister går af i protest