Apple tager revanche efter nedjustering: Planlægger tre nye iphone-modeller i år
Foto: Nicolas Asfouri / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske mobilgigant Apple har oplevet et turbulent år. I sommer krydsede selskabet som det første nogensinde grænsen for en markedsværdi på mere end 1000 mia. dollar - eller 1 billion dollar.

Sidenhen er selskabets blevet ramt af markedsuroen og af spekulationer om dårligt salg af selskabets nyeste iPhone-modeller, hvilket selskabet selv senere bekræftede med en nedjustering lige efter nytår, fordi selskabets iPhones ikke sælger så meget som planlagt - især på det kinesiske marked.

Apple planlægger dog at lancere tre nye modeller igen i 2019, skriver The Wall Street Journal. De tre nye modeller vil ligesom i 2018 blive lanceret i efteråret, og der vil blandt andet være en model, som skal efterfølge XR-modellen, som især har haft svært ved at sælge efter lanceringen.

Apples nye billig-model vil fortsat have LCD-skærm, flydende krystaller, da det er svært og dyrt at ændre på de planer, men fra 2020 overvejer Apple at erstatte med OLED-skærm bestående af dioder, som også anvendes i de dyreste iPhone-modeller.

Mobilproducenten planlægger også for 2019 at opgradere både de billigste og de dyreste modeller på kamera-området, hvor Apples telefoner har haltet i forhold til især de kinesiske konkurrenter, skriver avisen med henvisning til unavngivne kilder.

Netop derfor har Apple nærstuderet konkurrenterne i Kina, hvor man har været hurtige til at introducere forbedringer uden at hæve priserne - eksempelvis med lanceringen af muligheden for at benytte to SIM-kort og scanne fingeraftryk på hovedskærmen.

Apples aktie falder fredag med 1,2 pct. til 151,99 dollar og har en samlet markedsværdi på cirka 721 mia. dollar. Da aktien toppede i 2018 var det i kurs 232,07 den 3. oktober.

Apple nedjusterede den 2. januar sine forventninger til første kvartal af regnskabsåret 2018/19 til en omsætning på 84 mia. dollar mod førhen et interval mellem 89 og 93 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


DSV-topchef om milliardbud: Vi gør det fordi vi synes det er rigtigt - jeg nægter at underlægge mig noget pres

Lars Larsen om opfordring til køb af Silkeborg IF: "Man skal ikke tro, at "det rige svin" bare altid står klar med pengepungen"

Firma satser på nye luksusboliger trods fald i projektsalg: "Jeg kender ikke til andre steder, hvor man kan få en villa på vandet"

Tiltalt dækkonge på afhøringsbænken: "Beklager, jeg skal prøve at tale lidt langsommere"

Corbyn vil vælte May onsdag aften: Her er de mulige udfald

Vinder af slagsmål med Aarsleff: "Det har været Davids kamp mod Goliath"

Overblik: DSV på opkøbstogt - derfor byder selskabet milliarder på rival

DSV-direktør om milliardopkøb: Vi er klar til budkrig

Overblik: Onsdag kæmper Theresa May for sin regerings overlevelse - sådan tabte hun den dramatiske afstemning