Markedet skød klart forbi: Britisk luftfartsselskab sælges for en slik
Foto: David Moir/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Virksomheder Af
Det britiske luftfartsselskab Flybe, der grundet økonomiske vanskeligheder har været sat til salg siden efteråret, er på vej til at blive solgt langt billigere, end aktiemarkedet umiddelbart havde ventet.

Et konsortium bestående af rigmanden Richard Bransons Virgin Atlantic, DLP Holdings og Stobart Aviation ser ud til at løbe med Flybe for bare 1 pence per aktie, hvilket er langt under lukkekursen torsdag på 16,375 pence.

Bestyrelsen hos Flybe finder tilbuddet - der svarer til en samlet pris på 2,2 mio. pund (18,2 mio. kr.) - fair og acceptabel og anbefaler derfor aktionærerne at takke ja. Det får aktien til at styrtdykke på børsen i London i fredagens handel. Her bakker Flybe med 81,6 pct. til 3,02 pence.

Som en del af aftalen vil konsortiet bag købstilbuddet samtidig stille et lån på 20 mio. pund til Flybe til rådighed for at sikre driften, mens der arbejdes på at yde yderligere finansiering på 80 mio. pund for at understøtte væksten, fremgår det af de officielle dokumenter fra Flybe-bestyrelsen.

Købskonsortiet har samlet sig i selskabet Connect Airways, som DLP Holdings ejer 40 pct. af, mens de to andre aktører sidder på hver 30 pct.

Planen er, at aktiviteterne i Stobart Air og Flybe skal lægges sammen og kombineres med Virgins langdistance-aktiviteter for at skabe en bred britisk aktør på luftfartsmarkedet, der er stærk på både regionale ruter og langdistanceflyvninger. Det skal ske under Virgin Atlantic-brandet.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Aarhus-familie sælger livsværk til kapitalfond: "Der bliver ingen Ferrari'er til os"

Aktier: Handelsrygter løftede stemningnen

Analyse: Hvor flyver den sårede tiger hen, Maix?

Investorerne strøg ud af aktive fonde i USA i december: "Bevægelsen var enorm"

Netflix falder efter regnskab

Blackrock ejer nu mindre end 5 pct. af Genmab

Estland dropper regel mod hvidvaskning af penge

Medie: Mærsk tæt på salg af Hamburg Süds bulk- og tankforretning

Aktier: Tung start afløst af let stigning