Markedet skød klart forbi: Britisk luftfartsselskab sælges for en slik
Foto: David Moir/Reuters/Ritzau Scanpix/Arkivfoto
Virksomheder Af
Det britiske luftfartsselskab Flybe, der grundet økonomiske vanskeligheder har været sat til salg siden efteråret, er på vej til at blive solgt langt billigere, end aktiemarkedet umiddelbart havde ventet.

Et konsortium bestående af rigmanden Richard Bransons Virgin Atlantic, DLP Holdings og Stobart Aviation ser ud til at løbe med Flybe for bare 1 pence per aktie, hvilket er langt under lukkekursen torsdag på 16,375 pence.

Bestyrelsen hos Flybe finder tilbuddet - der svarer til en samlet pris på 2,2 mio. pund (18,2 mio. kr.) - fair og acceptabel og anbefaler derfor aktionærerne at takke ja. Det får aktien til at styrtdykke på børsen i London i fredagens handel. Her bakker Flybe med 81,6 pct. til 3,02 pence.

Som en del af aftalen vil konsortiet bag købstilbuddet samtidig stille et lån på 20 mio. pund til Flybe til rådighed for at sikre driften, mens der arbejdes på at yde yderligere finansiering på 80 mio. pund for at understøtte væksten, fremgår det af de officielle dokumenter fra Flybe-bestyrelsen.

Købskonsortiet har samlet sig i selskabet Connect Airways, som DLP Holdings ejer 40 pct. af, mens de to andre aktører sidder på hver 30 pct.

Planen er, at aktiviteterne i Stobart Air og Flybe skal lægges sammen og kombineres med Virgins langdistance-aktiviteter for at skabe en bred britisk aktør på luftfartsmarkedet, der er stærk på både regionale ruter og langdistanceflyvninger. Det skal ske under Virgin Atlantic-brandet.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Lars Løkkes SV-tanke kom lidt klodset fra start

B&O-forhandlere savner nye produkter: Nu får de kostbart kæmpe-tv til efteråret

"Det sidste man skal gøre er jo ting, man ikke synes er rigtige. Så må man finde et andet job"

Schweiziske vælgere godkender skattefordele til multinationale firmaer

Ny meningsmåling: To blå partier under spærregrænsen

Dansk laboratorietest: Diesel forurener mindre end benzin

Skal du snart ud at rejse: Ny undersøgelse viser de bedste og værste lufthavne og flyselskaber

Ambu indgår amerikansk samarbejde om distribution

S vil skære udslip af drivhusgasser 60 pct. i 2030