Salling Group vil købe Fætter BR
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
(Rettet 11. januar kl. 12.19: Børsen skrev oprindeligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde vurderet en eventuel overtagelse af Top-Toy. Det har styrelsen ikke, oplyser den)

Kuratorerne forhandler netop nu med en potentiel køber af Fætter BR, og Børsen erfarer nu fra flere kilder med kendskab til de fortrolige forhandlinger, at der er tale om Salling Group, der står bag både Føtex og Bilka.

Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Salling Group, der tidligere hed Dansk Supermarked, vil hverken be- eller afkræfte oplysningerne, da Børsen forelægger dem for ham. 

"Når en stor spiller som Top-Toy forlader det danske marked, er det helt forståeligt, at der er spekulation vedrørende detailkæder med butikker i hele Danmark. Vi er i Salling Group optaget af, at legetøj fortsat skal være en vigtig del af kundernes indkøbsmuligheder i de fysiske butikker, men vi kommenterer aldrig på rygter eller spekulationer om konkrete forretningsmuligheder," skriver Mads Hvitved Grand. 

Ifølge Børsens oplysninger er Salling Group interesseret i at oprette Fætter BR-butikker i de eksisterende Føtex- og BIlka-varehuse, der allerede i dag sælger legetøj.

Coolshop skulle også have budt på hele eller dele af Fætter BR-forretningen, men er i første omgang blevet afvist, erfarer Børsen. 

Salling Group skulle første have forsøgt at overtage store dele af Top-Toys forretning i Danmark, herunder også butikker, men det er blevet vurderet, at det ville blive for svært at overbevise Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, erfarer Børsen.

Styrelsen oplyser i en mail, at den ikke på noget tidspunkt har vurderet en eventuel overtagelse af Top-Toy. 

Derfor omhandler forhandlingerne, der pågår lige nu, Fætter BR's varemærke samt hele varelageret. Dernæst er det Salling Groups plan er én for én at tage kontakt til udlejerne af de adresser, hvor de mest attraktive Fætter BR-butikker indtil for nylig lå, erfarer Børsen. 

Salling Group ønsker at overtage de mest attraktive Fætter BR-forretninger i Danmark - det skulle dreje sig om op mod 60 - og hvis den danske gigant tager udlejerne én for én, kan myndighederne ikke forhindre det, lyder det fra en centralt placeret kilde. 

Som Børsen skrev tidligere på ugen, var Top-Top-koncernen inden konkursen i december i forhandlinger med den britiske legetøjsgigant The Entertainer om et salg.

The Entertainer, der har 148 butikker i Storbritannien, afviste dog at købe hele eller dele af Top-Toy, fordi selskabet ifølge Børsens oplysninger ikke havde tid nok til at foretage de nødvendige undersøgelser - due diligence - af den danske legetøjskæde. Desuden mente briterne, at investeringen var yderst risikofyldt. 

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Helle Ib: Det her kan redde Lars Løkke - Kristian Jensen har groft sagt tre muligheder nu

Løkke vil have hurtigt landsmøde for at få afklaring på Venstres ledelse: "Jeg ønsker at fortsætte som formand"

No deal: Boris Johnson afviser at betale brexit-regning på 39 mia pund

Resultatet er trykket i Lars Larsen-familiens Bolia: "Store investeringer ses selvfølgelig på bundlinjen"

EU-ledere lægger pres på Trump på G7-topmøde for at nedtone handelskrigen

Hvis Djævlen kørte BMW, ville han køre i den her

Irans udenrigsminister er højst overraskende ankommet til G7-topmøde

B&O-topchef takker nej til bonus efter skuffende år: "Det er den rigtige beslutning"

Boris Johnson til Tusk: Brexit-aftalens bagstop er antidemokratisk