Saudi-Arabien har endnu mere olie end man hidtil har vidst
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Saudi-Arabien har onsdag meddelt, at landets i forvejen enorme oliereserver er endnu større end hidtil antaget.

En uafhængig revision af de saudiarabiske oliereserver har således givet et sjældent indblik i det olierige lands reserver.

Saudi-Arabien råder over 268,5 mia. tønder olie. Det oplyser landets energiministerium i en udtalelse gennem det statslige nyhedsbureau SPA.

Derudover sidder landet på 9,2 bio. kubikmeter gas.

I næsten tre årtier har Saudi-Arabiens anslåede oliereserver ikke ændret sig. Det har således lydt, at landet rådede over cirka 261 mia. tønder.

Saudi-Arabien har verdens næststørste oliereserver - kun overgået af Venezuela. Landet er verdens største olieeksportør.

Onsdag oplyser saudiaraberne, at de begrænser deres olieeksport med ti procent i januar i forhold til i november sidste år.

Eksporten vil lyde på 7,2 mio. tønder olie om dagen. I november var den daglige eksport på 8 mio. tønder.

I februar vil Saudi-Arabien skære yderligere og eksportere 7,1 mio. tønder olie om dagen. Det oplyser energiminister Khalid al-Falih.

Han siger i øvrigt, at den saudiarabiske olie fortsat er verdens billigste at udvinde. Det koster 4 dollar - 26 kroner - per tønde.

Organisationen Opec og dens allierede besluttede i sidste måned, at den samlede olieeksport skal begrænses med 1,2 mio. tønder olie om dagen fra januar. Det sker for at sikre højere oliepriser.

Opec (Organization of the Petroleum Exporting Countries) er en organisation bestående af 14 lande, der har det til fælles, at deres økonomi påvirkes væsentligt af olieeksport.

/ritzau/Reuters



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fynsk revisor hamstrer 292 enkronefirmaer: "Det er jo lidt, som når der er tilbud nede i Brugsen"

Er du blandt de 140.000 boligejere med 2,5 procentslån? Så skal du surfe med på konverteringsbølgen

Gigantforvalter: Aktierne vil stige over 6 pct årligt det næste årti - sådan skal du investere

Nationalbankdirektør om stærke danske nøgletal midt i europæisk nedtur: "Personligt er jeg en smule overrasket"

Britisk stormagasinkæde modtager købstilbud på Magasin du Nord

Løkke til EU-topmøde: "Jeg er jo nødt til at tage hjem og fortælle, at vi er nødt til at fortsætte vores forberedelser på et hårdt brexit"

Gysertal for tysk industri sender euro og renter ned: "Det er en grim, negativ overraskelse"

Anklagere kræver mindst seks års fængsel til Genan-stifter