Attraktive vækstmuligheder i USA: Ørsted viser interesse for New Yorks udbudsrunde på 800 megawatt havvindmøller
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Ørsted har meldt sin interesse i det kommende udbud af havvindparker ud for New York.

Det danske selskab har, via sit joint venture-selskab Bay State Wind, officielt registreret sig som interesseret i at byde, når delstaten auktionerer retten til at opføre havvindprojekter med en kapacitet på op til 800 megawatt (MW). Det skriver mediet Renewables Now.

Ørsted ejer Bay State Wind sammen med Eversource Energy. Også Vineyard Wind, som danske Copenhagen Infrastructure Partners ejer en halvpart i, har meldt sin interesse, og det samme gælder Shell og EDP's Mayflower Wind, Atlantic Shores-samarbejdet, der er ejet af EDF og Shell, samt Equinor, det tidligere Statoil.

New York planlægger at tilbyde udviklerne en 25-årig kontrakt for projekter med en kapacitet på mellem 200 og 800 megawatt, og myndighederne har også mulighed for at tildele yderligere kapacitet, hvis der kommer det rette tilbud.

Udviklerne er forpligtet til at byde ind med minimum ét bud på omkring 400 megawatt, og buddene skal sendes til myndighederne i New York senest i februar.

New York har også et krav om, at udviklerne af havvind skal forpligte sig til nogle vilkår for både løn og arbejdsforhold for at sikre, at projekterne kan skabe job af høj kvalitet i staten.

Ørsted har flere gange udråbt det amerikanske marked til at være en attraktiv vækstmulighed, og i løbet af det seneste år har selskabet deltaget i flere udbudsrunder for havvind i USA.

New York har et mål om at have havvind med en samlet kapacitet på 2400 MW i 2030, hvor ambitionen også er, at halvdelen af statens energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder.

/ritzau/FINANS

Eksklusiv invitation: Kom tæt på Danmarks største skatterøveri

Kom helt tæt på den store udbytteskandale, hvor Skat blev lænset for 12,3 mia. kroner. Det sker i et eksklusivt læserarrangement, hvor tidligere skatteminister Karsten Lauritzen, og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et unikt indblik i hele sagens forløb og dens konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Meld dig til her.





Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Magtkamp splitter Sydbank-bestyrelse

Morgenbriefing: Magtfuld Sydbank-topchef kan skræmme bestyrelseskandidater væk, myndigheder advaret om momssvindel

Danske Bank: Sådan skal du investere ovenpå FEDs rentemelding

Aktier: Kursfald uden for Japan

Regeringen vil sætte prisen på en cigaretpakke til 50 kroner

Det sker i dag: Manden der udskrev folkeafstemning om brexit og gik forklarer sig

Microsoft med mere pengeregn til aktionærerne

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Lunde: Sydbank vil være selvstændig - det bliver dyrt