Fætter BR erklæret konkurs - svigtende julesalg gav dødsstødet
Virksomheder Af
Top-Toy, selskabet bag legetøjskæden Fætter BR, er erklæret konkurs.

Det erfarer Børsen, og det bliver nu også bekræftet af selskabet selv: 

"Vi var kommet langt, havde fået godkendt vores plan og har arbejdet i døgndrift på at skabe
rammerne for en rekonstruktion af TOP-TOY, men i dag må vi erkende, at vi på grund af et
svigtende julesalg ikke længere er i stand til at fortsætte rekonstruktionen," udtaler Top-Toys 
adm. direktør, Per Sigvardsson.

Da Børsen 20. december kunne fortælle, at julesalget endnu engang svigtede Top-Toy-koncernen, og at det tegnede til at blive endnu ringere end i 2017, havde Per Sigvardsson fortsat en forhåbning om at indhente det tabte i en slutspurt de sidste dage inden jul. 

Men sådan gik det langt fra. 

Visse butikker holder åbent

Top-Toy var relativt langt fra at nå sine budgetter, og derfor besluttede bestyrelsen med formand Michael Hauge Sørensen i spidsen at kaste håndklædet i ringen, erfarer Børsen kilder med kendskab til forløbet. 

Top-Toy blev 30. november begæret under rekonstruktion efter at have fremlagt et katastrofalt regnskab, der bl.a. afslørede en milliardnedskrivning. 

Siden har rekonstruktørerne afsøgt mulighederne for at redde Top-Toy - man har bl.a. forsøgt at sælge selskabet, men det er altså ikke lykkedes, og Top-Toy oplyser i en meddelelse, at det livsvigtige julesalg endte med at blive "stærkt utilfredsstillende." 

Selskabets rekonstruktører skal nu i gang med at realisere flest mulige værdier i selskabet, der beskæftiger omkring 3.500 medarbejdere.  

"Vi begynder nu en dialog med kreditorerne om, hvordan boet skal håndteres. Vi kan dog
oplyse, at visse butikker vil holde åbent, så kunder kan bytte varer til andre varer til udgangen
af december," siger advokat Søren Aamann Jensen fra Kromann Reumert, der sammen med
advokat John Sommer Schmidt fra Gorissen Federspiel er udpeget som kuratorer.

Banker har taget pant 

Som Børsen skrev tidligere på måneden, står de leverandører, der har fyldt Fætter BR's lagre op med legetøj op til julehandlen, til at få en lang næse. 

Bankkonsortiet bag Top-Toy, der driver 226 Fætter BR-butikker og 72 Toys "R" Us-varehuse i Norden, har nemlig taget pant i aktiver for i alt 714 mio. kr., viser dokumenter fra Tinglysningsretten.

Det betyder, at der nu - efter alt at dømme - bliver 0 kr. tilbage til leverandørerne. Derimod står Top-Toys fire bankforbindelser, Danske Bank, Nordea, Nykredit og Swedbank, til at få dækket en del af deres tab. 
 

NYT AFSNIT Hvor stor forskel er der på Socialdemokratiets og Venstres økonomiske visioner for landet, og har partierne en reel plan for, hvordan den grønne omstilling skal finansieres? Få hele analysen i podcasten "Til valg med Corydon & Co.":



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



App lader dig afstemme firmaudgifterne i realtid

Annoncørbetalt
indhold af Eurocard

Forsiden lige nu


Økonomer blander sig i valgkampen: Det er et oplagt tidspunkt at lave flere reformer på arbejdsmarkedet

Nu vender Thulesen ryggen til Mette F: S må rode alene med egen blok

Efterspørgsel på genbrugsplast eksploderer: "Vi mærker den stigende efterspørgsel på daglig basis"

Helle Ib: DF blokerer for Mette Frederiksens powershopping

Aktieluk i USA: Mildere kurs over for Huawei løftede aktierne

Fransk enke sagsøger Boeing for 276 millioner dollar

Theresa May vil lade Underhuset stemme om ny folkeafstemning om brexit

Ny måling: Danskerne er splittet om højere skatter for ekstra velfærd

Cityring står foran voldgiftsag i milliardklassen