DFDS udvider samarbejdet på ruterne i Middelhavet
Fragtruterne mellem Tyrkiet og Italien skal have mere at lave.
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
DFDS udvider samarbejdet om transport af fragtenheder på DFDS' færgeruter mellem Tyrkiet og Italien.

Aftalen er indgået med den tyrkiske logistikvirksomhed Ekol Logistics, og den indebærer blandt andet en udvidelse af både havneterminal- og rutekapaciteten, fremgår det af en meddelelse fra DFDS, der oplyser, at aftalen vil føre til, at der kan håndteres en mængdestigning på 30 pct.

- Den øgede rutekapacitet tilfører mere frekvens på DFDS' ruter og tilgangen af yderligere en havneterminal i Istanbul udvider netværket. Med højere frekvens og en mere tilgængelig havneinfrastruktur er DFDS godt positioneret til at støtte væksten for tyrkiske eksportører samt transport- og logistikvirksomheder i markedet, siger Selcuk Boztepe, der er chef for DFDS' forretninger i Middelhavet.

I Istanbul har DFDS indgået en aftale med Yalova havneterminal, og fremover vil det danske selskab have afgange fra tre havneterminaler i den tyrkiske storby. Samtidig leveres to nye fragtfærger næste år, og de vil blive indsat på ruten mellem Tyrkiet og Italien.

- Herudover vil rutekapaciteten blive øget gennem reallokeringer i DFDS' rutenetværk og eksterne charters, fremgår det af meddelelsen.

Udvidelsen af samarbejdet kommer ikke til at påvirke forventningerne til hverken omsætningen eller indtjeningen for 2018 hos DFDS, mens selskabet nu forventer at have investeringer på omkring 5,15 mio. kr. i år. Tidligere lød den prognose på 4,70 mia. kr.

- En ny havneterminalaftale i Yalova forventes at øge investeringerne i 2018 med omkring 450 mio. kr. hovedsageligt bestående af forudbetalinger, som giver Yalova-terminalen mulighed for at gennemføre udvidelser og forbedringer af terminalen, skriver DFDS.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Kunsten at slippe væk fra skyskrabernes skygger

Reportage: I Essen mødes verdens fineste biler

Mindst 190 er dræbt ved bombemassakrer i Sri Lanka

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture