Vanæret bilboss er formelt tiltalt for bedrageri i Japan
Foto: MANJUNATH KIRAN/AFP/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Anklagemyndigheden i Tokyo har mandag formelt rejst tiltale mod både Nissan Motor og bilproducentens nyligt afsatte bestyrelsesformand Carlos Ghosn.

Det rapporterer flere japanske medier ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Den 64-årige Ghosn blev anholdt i Japan den 19. november.

Myndighederne mistænkte ham for at have underrapporteret sin milliongage. Det skulle være sket for at slippe billigere i skat.

Nu er Ghosn ifølge flere japanske mandag blevet tiltalt for de kriminelle forhold, der kan give op til ti års fængsel. Det påståede bedrageri skal have stået på fra 2011 til 2015, da han var administrerende direktør for Nissan Motor.

Ghosn har i årevis været en af de mest markante personer i den globale automobilindustri som topchef for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen.

I slutningen af november blev han som følge af sagen afsat som bestyrelsesformand for Nissan Motor. Mitsubishi har gjort det samme.

Anklagerne er et produkt af Nissans egen undersøgelse.

Efter måneders bevisindsamling overdrog bilproducenten sagen til de japanske myndigheder i november.

Efterforskningen har afdækket, at Carlos Ghosn og Greg Kelly, en anden topchef hos Nissan, har underrapporteret deres aflønning med 44 millioner dollar - 289 millioner kroner - i perioden 2011 til 2015.

Greg Kelly er mandag ligeledes blevet tiltalt. Det samme er Nissan Motor for at have misinformeret selskabets aktionærer og offentligheden i selskabets årsregnskaber.

Ifølge AFP er Ghosn også under mistanke for at have lavet det samme nummer for et næsten tilsvarende beløb de seneste tre år.

Carlos Ghosn er nu henvist til en spartansk og lille celle på omkring fem kvadratmeter i et fængsel i Tokyo.

/ritzau/



NY PODCAST Et stort sats. En kæmpe risiko. En helt ekstraordinær stor chance. Bjarne Corydon og Helle Ib er enige. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kastet sig ud i et gevaldigt politisk sats, efter han i en ny samtalebog åbner for, at Venstre og Socialdemokratiet danner regering sammen efter valget. Få hele analysen her:



Abonnér på podcasten:
   


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



To positive og en negativ aktie, der venter regnskab

Annoncørbetalt
indhold af Investtech

Forsiden lige nu


International nethandel presser Legos kamp mod kopierne

Socialdemokratiet vil bruge mindst 6 mia mere på velfærd end Venstre

Morgenbriefing: Byggeriet på vej ned i gear, kæmpeunderskud i bagerkæde

Aktier: Generelle stigninger i Asien - japansk minus vendt til plus

S vil finde 10 mia kr i nye skatter og besparelser: Se her, hvem der skal betale

Det kan vi lære: Den store test af raketten Abacus

Dansk Folkepartis vælgerflugt tager til: Får laveste opbakning i syv år i ny måling

Analyse: USAs kolde techkrig mod Kina nærmer sig kogepunktet