Karsten Dybvad stopper i Dansk Industri med øjeblikkelig virkning
Foto: Marie Bentzon
Virksomheder Af
Efter Karsten Dybvad formelt er blevet valgt til bestyrelsesformand i Danske Bank stopper han nu som adm. direktør i Dansk Industri.

Det skriver DI i en pressemeddelelse.

"Karsten og jeg er helt enige om, at det ikke er muligt at bestride de to job samtidigt. Derfor får Karsten nu mulighed for at koncentrere sig om Danske Bank," siger formand i DI, Lars-Peter Søbye.

I meddelelsen fremgår det også, at Kim Graugaard bliver fungerende adm. direktør, men han er ikke kandidat til jobbet, så DI går på jagt efter en ny topchef efter Karsten Dybvad.

Karsten Dybvad har været adm. direktør i DI i otte år.

"Karsten videregiver et stærkt og indflydelsesrigt DI, der er den helt centrale erhvervsorganisation i Danmark, og som har flere medlemmer i dag end nogensinde før," siger Lars-Peter Søbye.

Det var på forhånd ventet, at Karsten Dybvad ikke både kunne være topchef i den magtfulde erhvervsorganisation og formand i Danske Bank på samme tid.

Det sagde Lars-Peter Søbye 6. november i år, da A.P. Møller Holding indstillede Karsten Dybvad til posten.

"På sigt er det ganske enkelt ikke muligt at løfte to så krævende job samtidigt, og derfor er det også åbenbart, at DI vil få brug for en ny adm. direktør, som kan overtage ansvaret for at videreudvikle DI som Danmarks ubetinget største og mest betydningsfulde erhvervsorganisation," sagde Lars-Peter Søbye.





NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Landsholdsstjerne investerer i ungt gamer-startup: "Det er selvfølgelig et sats, men jeg kunne bare se en enorm energi og vilje i dem"

Andrea Elisabeth Rudolph blev vred og stiftede sit eget hudplejefirma: Præsenterer nu endnu et rekordoverskud

Regnskabet var "branchens bedste nogensinde": Kählers resultat er faldet med 95 pct. på fem år

Pandamani og hotpots: Moderne metropol og gammel kultur smelter sammen i Chengdu

Han hev Moss Copenhagen ud af konkurs og dårligt omdømme: Vi er ude på den anden side

Kronik: Så lad os dog læse kinesisk i Kina!

Dette hotel har værelser, der rengør sig selv: "Vi har et gladere personale nu"

Politisk indsigt: Et mareridt kan vente vinderen