Norwegian bløder milliarder på børsen: Frygt for tom pengekasse giver næstværste aktiedag nogensinde
Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix
Aktierne i den norske SAS-konkurrent, Norwegian, oplevede torsdag det næststørste fald på én dag nogensinde.

Aktien lukkede med et dyk på 15,4 pct., så en aktie nu koster 180,45 norske kr.

Det er det største procentvise fald i Norwegian-aktien siden 3. maj 2004. 

Trafiktallene var lavere end ventet, men faldet skyldes mere frygt for, at selskabet ikke kan overholde bankernes lånebetingelser, efter at selskabets hedgingkontrakter på flybrændstof giver milliardtab.

Både DNB Markets og ABG Sundal Collier fremhæver blandt andet disse tab, og vurderer, at de bringer selskabet nærmere et brud på lånebetingelserne.

"Vi vurderer, at den bogførte egenkapital egentlig er tabt i første kvartal 2019, som følge af tab på aktierne i selskabets bankdel på omkring 1 mia. norske kr., hedgingtab på jetfuel koster 1,3 mia. norske kr., og dertil kommer svag indtjening," skriver ABG i følge TDN Finans.

SAS afslører sine trafiktal fredag morgen. 

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


S vil løsne regler for boliglån i København

Helle Ib: Baner De Radikale vej for en S-V-regering?

Fintech-selskab melder Nets-datter til Datatilsynet

Brødre solgte snusfabrik: Nu tjener den 122 mio kr

Investor har scoret over 300 procent på aktiekøb i 2009 - nu går han i shorthandel

EU's nye højre-alliance baner vej for mere Putin-indflydelse og fake news

Tøjrigmand ramt af økonomiske øretæver: Nu er ejendomme i fokus

Dansk milliardær mister tre børn i angreb i Sri Lanka